Motorcykling
Forfatter: Hans Meyring
År: 1920
Forlag: Motor s Forlag
Sted: København
Sider: 148
UDK: 629.118
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
Derved lettes Kørsel om Hjørner og i Vejsving meget,
idet alle Hjul da drejer sig om et fælles Centrum, som
ligger der, hvor de tre Hjuls Aksler skærer hverandre.
Karosseriet og dermed Vægten af Passagereren skal
helst ligge godt fremme foran Sidevognens Hjulaksel,
saaledes at ialfald noget af Vægten lægges over paa For-
stellet og Forhjulet.
Naar en Motorsidevogn er rigtigt koblet sammen til et
mekanisk Hele, og Vægten er fordelt som den skal være,
bør man kunne køre ligeud med jævn Fart paa plan Vej,
selv naar begge Hænder tages bort fra Styret.
For en Begynder er det tilraadeligt at søge Hjælp ved
Sidevognens Tilkobling hos en motorerfaren Ven, hvis
en saadan er ved Haanden, eller hos en kyndig og sam-
vittighedsfuld Motorfagmand.
Hvorledes der skal køres.
En Motorcyklist, der første Gang sætter sig op og skal
køre Motorsidevogn, vil straks mærke, at den ikke lader
sig køre som en Motorcykle. Han maa gaa over til en hel
anden Køremaade, idet en Motorsidevogn skal køres
som en Automobil — og slet ikke som en Motorcykle.
Motorsidevognen afbalancerer sig nemlig selv ligesom
Automobilen, og Chaufføren paa en Motorsidevogn har
kun ét at gøre: at sætte sig tilrette saa behageligt som
muligt og styre sit Forhjul derhen, hvor han ønsker Køre-
tøjet skal bevæge sig. Men han maa stadigt erindre, at
han som Chauffør for et trehjulet Automobil ikke længere
er Motorcyklist, og at han derfor ikke kan lægge sin Ma-
skine brat ud til Siden i Sving eller slaa pludselige Buer
paa Landevejen uden om Huller og Sten, saaledes som
den mere adrætte, bevægelige Motorcyklist kan.
Til den første Køretur med Sidevognen skal Motor-
cyklisten medbringe en god Del Forsigtighed og Taalmo-
dighed. Hovedreglen er: gaa langsomt frem og kør forsig-
tigt, særligt i Vejsving og omkring Hjørner, og husk paa,