Motorcykling
Forfatter: Hans Meyring
År: 1920
Forlag: Motor s Forlag
Sted: København
Sider: 148
UDK: 629.118
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
at en andens Liv og Velfærd kan afhænge af, hvorledes
der køres. Motoren startes paa sædvanlig Maade, og naar
Passager og Fører er kommet til Sæde, speedes Motoren
passende op, hvorefter der kobles fra, og lavt Gear sættes
ind. Saa kobles der forsigtigt til igen, og Motorsidevognen
vil glide langsomt hen ad Vejen. Snarest muligt sættes
højere Gear ind, hvilket sker ved Udkobling, Gearskift-
ning og Tilkobling i tilpas hurtigt Tempo. Kørslen skal
derefter reguleres væsentlig ved Gassen og kun, naar
Motorens Omdrejning gaar for langt ned (f. Eks. paa en
Bakke eller i Trafik), skiftes ned til lavere Gear, hvilket
foregaar paa samme Maade som beskrevet ved Skiftning
til højere Gear. Ved Skifte til højere Gear skal Gassen
reguleres ned, men derimod ikke ved at skifte til lavere
Gear, da lavere Omsætning kræver mere Gas.
Under Gearskiftningen bør det iagttages, at Motoren
ikke »spiller« vildt op. Ved en passende Regulering af
Gassen og ved hurtig Gearskiftning kan den »spülen op«
undgaas. Man kender altid den gode Chauffør paa hans
adrætte og lydløse Gearskiftning, og den daarlige Chauffør
paa et Gearskifte, hvor Tændhjulene hviner mod hinanden,
medens Motoren gør en vældig Allarm.
Manøvrering med Gear og Gas og Kobling kan kun
læres ved Øvelse og ved at lægge Mærke til, hvordan en
kyndig Chauffør bærer sig ad; men Kunsten er ikke større
end at enhver, der gider, kan lære den.
Ved Kørsel omkring Gadehjørner og i Vejsving bør det
erindres, at det gør en væsentlig Forskel paa Styringen,
om der køres med besat eller med tom Sidevogn. Dette
kommer af, at det i Sving er det indre Hjul, der har Til-
bøjelighed til at løfte sig. Hvis derfot Sidevognens Hjul
er inderst i et Sving, og Sidevognen er tom, vil der under
lige Forhold være en stærkere Tendens mod Væltning,
end hvis en besat Sidevogns Vægt tyngede det indre
Hjul ned.
En Behagelighed ved Motorsidevognskørsel er den ringe