Motorcykling

76 8. KAPITEL. Kølesystemerne og deres Betydning. Under Motorens Gang opstaar der en stærk Hede, der hidrører dels fra de hurtigt oven paa hverandre følgende Gaseksplosioner, hvis Temperatur jo er over Flamme- punktet, og dels fra det Arbejde, der udøves under Kom- pressionstakten. Denne Hede maa nødvendigvis bort- ledes om ikke helt saa dog til en saadan Grad, at den ikke er større end tilladelig for at Motoren kan funktionere normalt. Den almindelige Afkølingsmaade er ved Motorcykler: Luftkøling. Denne Kølingsmetode er baseret paa den Kendsgerning, at jo større Del af et Legeme, der er udsat for Luftpaavirk- ning, desto større Afledning vil der være for den Varme, Legemet maatte indeholde. Varmer man saaledes en Jærn- plade og Jærnbolt af samme Vægt, vil den første blive kold langt før den sidste. Følgende dette Princip for- syner Motorcyklefabrikanterne Motorerne med mange flade Ribber, der er støbt sammen med Cylinderen, og som bevirker, at denne faar en mange Gange større Luft- paavirkningsflade, end den glatte Cylinderoverflade har. For at gøre Kølefladen endnu større har man kon- strueret flade Aluminiums Radiatorer, der anbringes mellem Motorens Ribber. Disse Radiatorer, der under visse Forhold kan gøre god Gavn, er fremstillede af Alu- minium, fordi dette lette Metal er en god Varmeleder; en anden Opfinder har konstrueret Spiralfjedre af Kob- ber, der ligeledes bliver anbragt mellem Ribberne, og som ogsaa siges at være ganske effektive. Paa mo- derne Maskiner, der holdes i god Orden, er der ikke megen Brug for disse forskellige Varmeledere. De faste Ribber vil i de allerfleste Tilfælde kunne besørge deres Funk- tioner godt nok og holde Motoren nede paa en passende Temperatur.