Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
fælde er paa den falske Hankens rette Sving en Smule forfejlet, Glasuren
for blank. Nok saa ofte faar man forlade sig paa det Instinkt, man har
eller ikke har, til at vrage det falske og vælge det ægte.
Som endnu et Kendetegn paa det 14de Aarhundreds italienske Fay-
encer burde ovenfor have været nævnt,
at Kander og Krukker af Arten sæd-
vanligvis kun er dyppede i Tinglasur
i indtil % eller 4/5 af deres Højde; for
Restens Vedkommende er de dækkede
med en brun Blyglasur. De nærmest
følgende er i Modsætning hertil paa
lidt nær dyppede til Foden og tin-
glaserede ogsaa i det Indre. Dog spa-
rede man aabenbart endnu paa Tin-
glasuren, thi Fadene fra det 15de Aar-
hundred er som Regel vedblivende
blyglaserede paa Bagsiderne. Foruden
Fig. 109. Grønt dekoreret Fad. Florens,
ca. 1400. Kunstgewerbemuseum, Berlin.
de tidligere Farver optraadte nu den
kobaltblaa og snart efter traadte ogsaa brunt og okkergult supplerende
til paa Pottemagernes Palet. Af Pottemageren var Pottemaleren med
kunstneriske Aspirationer nu ifærd med at udvikle sig. Vel vedblev
Parte de’ Vascellari i første Række at tjene det daglige Behov; men
med den tiltagende Kultur steg dettes Krav; bl. a. blev det Skik og
Brug fra Midten af det 14de Aarhundred, at de efter Pesten oprettede
Hospitier lod deres Apotheker udstyre stateligt med de nye Fayencer,
hvorved de uden Tvivl bidrog mægtigt til den kunstneriske Udvikling
af disse. Ved Siden af Brugsgenstandene optræder nu ogsaa de første
Skuestykker, og den samtidige Fremkomst af de første Signaturer eller
Mærker, snart Værksteds-, snart Maler-Mærker viser, at Pottemagerne
begyndte at blive sig Værdien af deres Arbejder bevidste.
Paa Overgangen fra Middelalderen til den gryende Renaissance staar
en ganske lille Gruppe, som man kunde kalde de grønne Florentinere.
Litterære Dokumenter bekræfter, hvad man paa Forhaand maatte
være tilbøjelig til at tro, at Florens og de nærliggende Byer (bl. a. Mon-
telupo og Caffagiolo) allerede i det 13de og 14de Aarhundred havde en
udviklet Fayenceindustri. Men først ved det følgende Aarhundred-
skifte synes Byen at have faaet en førende Stilling paa dette som paa
alle andre Omraader af egentlig og dekorativ Kunst. I de grønne Flo-
rentinere er Omridsene — ligesom i den ældre Gruppe — dragne med
Manganviolet. Fremherskende er — som Navnet siger det — den grønne
harve, der er kraftig og lysende blaagrøn; ved Siden deraf optræder en