ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
fælde er paa den falske Hankens rette Sving en Smule forfejlet, Glasuren for blank. Nok saa ofte faar man forlade sig paa det Instinkt, man har eller ikke har, til at vrage det falske og vælge det ægte. Som endnu et Kendetegn paa det 14de Aarhundreds italienske Fay- encer burde ovenfor have været nævnt, at Kander og Krukker af Arten sæd- vanligvis kun er dyppede i Tinglasur i indtil % eller 4/5 af deres Højde; for Restens Vedkommende er de dækkede med en brun Blyglasur. De nærmest følgende er i Modsætning hertil paa lidt nær dyppede til Foden og tin- glaserede ogsaa i det Indre. Dog spa- rede man aabenbart endnu paa Tin- glasuren, thi Fadene fra det 15de Aar- hundred er som Regel vedblivende blyglaserede paa Bagsiderne. Foruden Fig. 109. Grønt dekoreret Fad. Florens, ca. 1400. Kunstgewerbemuseum, Berlin. de tidligere Farver optraadte nu den kobaltblaa og snart efter traadte ogsaa brunt og okkergult supplerende til paa Pottemagernes Palet. Af Pottemageren var Pottemaleren med kunstneriske Aspirationer nu ifærd med at udvikle sig. Vel vedblev Parte de’ Vascellari i første Række at tjene det daglige Behov; men med den tiltagende Kultur steg dettes Krav; bl. a. blev det Skik og Brug fra Midten af det 14de Aarhundred, at de efter Pesten oprettede Hospitier lod deres Apotheker udstyre stateligt med de nye Fayencer, hvorved de uden Tvivl bidrog mægtigt til den kunstneriske Udvikling af disse. Ved Siden af Brugsgenstandene optræder nu ogsaa de første Skuestykker, og den samtidige Fremkomst af de første Signaturer eller Mærker, snart Værksteds-, snart Maler-Mærker viser, at Pottemagerne begyndte at blive sig Værdien af deres Arbejder bevidste. Paa Overgangen fra Middelalderen til den gryende Renaissance staar en ganske lille Gruppe, som man kunde kalde de grønne Florentinere. Litterære Dokumenter bekræfter, hvad man paa Forhaand maatte være tilbøjelig til at tro, at Florens og de nærliggende Byer (bl. a. Mon- telupo og Caffagiolo) allerede i det 13de og 14de Aarhundred havde en udviklet Fayenceindustri. Men først ved det følgende Aarhundred- skifte synes Byen at have faaet en førende Stilling paa dette som paa alle andre Omraader af egentlig og dekorativ Kunst. I de grønne Flo- rentinere er Omridsene — ligesom i den ældre Gruppe — dragne med Manganviolet. Fremherskende er — som Navnet siger det — den grønne harve, der er kraftig og lysende blaagrøn; ved Siden deraf optræder en