Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

85 dyb gul, men kun sparsomt. Farverne er mere mættede end i den ældre Gruppe, Glasuren federe og glansfuldere uden dog at være rigtig blank; ofte er den stemt i en fin og mild graa Tone. At Dekorationen nu er i mere kunstneriske Hænder end før, fremgaar ikke blot af den større Dygtighed, hvormed den er behandlet, men ogsaa af de vanskeligere Opgaver, den tager sig paa, og som omfatter ikke alene Dyr, men Mennesker og endog (som i et pragtfuldt Fad i Berlin, Fig. 109) store portrætagtige Hoveder. Og- saa nye Former frembyder de grønne Florentinere, f. Ex. de store Fade med bred horizontal Randkrave (piattelli grandissimi, bacili) og de svære under- sætsige Vaser med to flade Hanke paa Skuldrene. Fra Begyndelsen af det 15de Aar- hundred optræder saa i Florens den pastose blaa Familje, hvoraf de stateligste Stykker knap forekommer mere i Handelen, og hvoraf selv de beskednere Stykker nuomstunder betales med svære Priser. Paa Overgangen fra den grønne til den blaa Familje staar et herligt Fad i Museet i Rouen (Fig. 110), i hvis Bund er fremstillet Adam og Eva i Skikkelse af en ung Mand og en ung Kvinde staaende i Tidens Dragter paa hver sin Side af et Træ, om hvilket en Slange snor sig, medens en Række af Harer, Hunde og andre Dyr sprin- ger paa Fadets Rand. Alt dette er malet i kraftigt grønt paa en let rød- lig Grund, der er strøet med alle Slags Ornamenter i blaat. Virkningen er vidunderlig, og hvor smukke end de udelukkende blaa Florentinere er, maa man beklage, at deres Farve fortrængte den grønne Farve saa hastigt, at den ikke fik efterladt os mere end nogle ganske faa Forbin- delser med denne og derimellem ingen, der kan maale sig med Fadet i Rouen. Ogsaa historisk knytter der sig til dette den største Interesse, thi sammen med et Par andre Fade, i første Række et sortblaat malet i Sèvres’ Museum (Fig. 111) med to Rækker Dyr i Zoner omkring et spansk Alliancevaaben i Centrum*), hører det til de Stykker, som baade *) Rigtigheden af Forfatterens (allerede for 25 Aar siden første Gang foretagne) Henførelse af dette Fad til de tidlige italienske og ikke til de spansk-maunske Fayencer er bleven betvivlet af Ed. Garnier i hans store Katalog over Museet i Sèvres (Paris, 1897, p. 15). Som et væsentligt Bevis for Fadets spansk-mau- riske Herkomst anfører Garnier dets spanske Vaaben. I Betragtning a , a saa mange spansk-mauriske Fayencer har italienske Vaaben og altsaa er ud-