ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
n Fig. 112. Biaat dekoreret Krukke. Florens, ca. 1425—50. Lieh tensteinske Samling, Wien. 87 Stige eller Baare, som man med Rette eller Urette har fortolket som Hospitiet Sta Maria della Scala’s Emblem. At den pastose blaa, som er eneraadende i denne Gruppe, kun i en kortere Aarrække kan have været eneherskende i de florentinske Potte- magerværksteder, fremgaar dels af Gruppens Lidenhed, dels af de hur- tigt paafølgende Fayencer af en an- den Karakter, der i endnu højere Grad end de blaa viser Paavirkning fra de spansk-mauriske Fayencer og røber den stigende Bestræbelse for at konkurrere med disse og holde dem ude fra det italienske Marked. Ganske vist forstod man i Florens i det 15de Aarhundred ikke at efter- ligne deres Lustre; Skaar med Lu- stre, som man har fundet paa Byens Grund, maa antages at hidrøre fra indførte spanskeVarer. Men de mau- riske Mønstre i Guldlustre og biaat lod sig omsætte i biaat alene eller i biaat og Mangan eller endnu bedre i disse Farver med en Tilsætning af gult, og omtrent saa hurtigt som de kom frem i Valencia, tilegnede man sig dem frit i Florens. Det gælder bl. a. det ovenfor (p. 76) omtalte fladefyldende Mønster med det gothi- ske Treblad og den sexbladedé Blomst (Fig. 113), gælder ogsaa det lige- ledes berørte Mønster med palmetformede Blade paa Række (Fig. 114) samt de Smaaranker, Spiraler, Prikker m. m., der tæt strøede over en Flade og malede med Lustrefarve havde en malerisk Mission i de spansk- mauriske Fayencer, men som udførte i biaat og Mangan og med gult som Surrogat for Guldlustren er af en noget mager, om end fornem Virkning. Til Finheden i denne Virkning bidrager selve den blaa. Den er her ikke længere emaljeagtig pastos og dyb, næsten sort, men lys, klar, hyppig lidt graalig, — en Farve, som man kun behøver at have tilegnet sig én Gang med sine Øjne for ikke at forvexle den f. Ex. med Faenzas dybe blaa, end sige med det spanske Forbilled. I den 3die Fjerdedel af det 15de Aarhundred viser der sig i de floren- tinske Fayencer en tiltagende selvstændig Stræben i Retning al kraftige Polykrome Virkninger. Et Granatæble-Motiv (Fig. 115), som formodent- lig hentedes fra de samtidige orientalske og italienske Stolfer, forekom- mer saaledes ikke paa de spansk-mauriske Fayencer, og ganske ufor- enelig med disses Midler og Virkninger, overhovedet ubekendt andet