Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
n
Fig. 112. Biaat dekoreret Krukke. Florens,
ca. 1425—50. Lieh tensteinske Samling, Wien.
87
Stige eller Baare, som man med Rette eller Urette har fortolket som
Hospitiet Sta Maria della Scala’s Emblem.
At den pastose blaa, som er eneraadende i denne Gruppe, kun i en
kortere Aarrække kan have været eneherskende i de florentinske Potte-
magerværksteder, fremgaar dels af
Gruppens Lidenhed, dels af de hur-
tigt paafølgende Fayencer af en an-
den Karakter, der i endnu højere
Grad end de blaa viser Paavirkning
fra de spansk-mauriske Fayencer og
røber den stigende Bestræbelse for
at konkurrere med disse og holde
dem ude fra det italienske Marked.
Ganske vist forstod man i Florens i
det 15de Aarhundred ikke at efter-
ligne deres Lustre; Skaar med Lu-
stre, som man har fundet paa Byens
Grund, maa antages at hidrøre fra
indførte spanskeVarer. Men de mau-
riske Mønstre i Guldlustre og biaat
lod sig omsætte i biaat alene eller i biaat og Mangan eller endnu bedre i
disse Farver med en Tilsætning af gult, og omtrent saa hurtigt som de
kom frem i Valencia, tilegnede man sig dem frit i Florens. Det gælder
bl. a. det ovenfor (p. 76) omtalte fladefyldende Mønster med det gothi-
ske Treblad og den sexbladedé Blomst (Fig. 113), gælder ogsaa det lige-
ledes berørte Mønster med palmetformede Blade paa Række (Fig. 114)
samt de Smaaranker, Spiraler, Prikker m. m., der tæt strøede over en
Flade og malede med Lustrefarve havde en malerisk Mission i de spansk-
mauriske Fayencer, men som udførte i biaat og Mangan og med gult som
Surrogat for Guldlustren er af en noget mager, om end fornem Virkning.
Til Finheden i denne Virkning bidrager selve den blaa. Den er her ikke
længere emaljeagtig pastos og dyb, næsten sort, men lys, klar, hyppig
lidt graalig, — en Farve, som man kun behøver at have tilegnet sig én
Gang med sine Øjne for ikke at forvexle den f. Ex. med Faenzas dybe
blaa, end sige med det spanske Forbilled.
I den 3die Fjerdedel af det 15de Aarhundred viser der sig i de floren-
tinske Fayencer en tiltagende selvstændig Stræben i Retning al kraftige
Polykrome Virkninger. Et Granatæble-Motiv (Fig. 115), som formodent-
lig hentedes fra de samtidige orientalske og italienske Stolfer, forekom-
mer saaledes ikke paa de spansk-mauriske Fayencer, og ganske ufor-
enelig med disses Midler og Virkninger, overhovedet ubekendt andet