Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

88 Fig. 113. Tallerken i spansk-maurisk Stil. Florens, ca. 1450. Samlingen Bode. Berlin. Steds, er et andet Motiv, som blev yndet, nemlig Paajuglefjerens Øje (Fig. 116), som rigtig gav Pottemagerne Lejlighed til at præsentere hele det Register af rene og smukke Farver, de nu var i Stand til at beher- ske. Navnlig skælagtig dækkende de cylindriske Albarelli eller andre Former med store hele Flader er den sidstnævnte Dekoration pragtfuld i sin Virkning som en tyrkisk Fayence og samtidig finere, fordi en af Hovedfar- verne, den røde, vedblivende mang- lede paa de italienske Pottemageres Palet. I Forbindelse med dette Motiv, men ogsaa selvstændigt optræder sam- tidig et ligeledes mangefarvet Motiv, som man i Mangel af bedre har kaldt det gothiske Blad, et baand- eller siv- agtigt bevægeligt bøjet og oprullet Blad, der er tegnet i blaa Konturer og udmalet i blaat og Mangan, hvortil slutter sig en mere sparsom Anvendelse af Turkis og Terra de Siena, — alt i yderst kraftige og dybe Farver. Motivet (Fig. 117), der gaar tilbage til de primitive middelalderlige italienske Fayencer, kan dog ikke siges at være ejendommeligt alene for Florens, eftersom det forekommer overalt i de Flisegulve af forskelligt Fabrikat, som i det femtende Aarhundred fandtes spredte over hele Italien, og hvoraf endnu i vore Dage er bevarede saa skønne Exempla- ir, som Gulvet i Caraccioli-Kapellet i Kirken S. Giovanni a Carbonara i Neapel (ca. 1440) samt et Par Gulve i Bologna, det ene (fra ca. 1450) i Bentivogli-Kapellet til San Giacomo Maggiore, det andet (fra 1487) i et Kapel til San Petronio. Det vides, at Gulvet i San Petronio med dets 1200 Fliser skyldes et faentinsk Værksted, Betini, hvis Navn det bærer. Ogsaa et Gulv i Cappella Lando i S. Sebastiano i Venedig, der i Stilen staar S. Petronios nært, synes trods dets betydelig senere Dato (1510) at stamme Ira dette Værksted. I hvert Fald ved den Tid, om ikke før, var FAENZA bleven den ledende Fayenceby i Italien. Herfra stammer Ordet Fayence; herfra forplantede Kunsten sig til Venedig, Siena, Caffagiolo, Ferrara og andet Steds; herfra skriver sig endelig Renaissan- cestilens Indførelse i den italienske Majolika, der overalt befordrede dens mægtige Trivsel og overvældende Blomstring gennem hele det 16de Aarhundred. Om Majolikakunsten i Italien, saaledes som den øvedes paa sit Højde- punkt ved det 16de Aarhundreds Midte, har en af de gamle Dyrkere af