Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
?!
I
1
Fig. 114. Albarello i spansk-inaurisk Stil.
Florens, ca. 1450. Samlingen Bode, Berlin.
og man faar bl. a. at vide, at det
Kunsten, Cipriano Piccolpasso fra Castel Durante, det nuværende Ur-
bania, efterladt sig en Traktat, der danner Grundlaget for Nutidens
Kendskab til Majolikaens Teknik og Terminologi. Første Del af hans
Skrift omhandler Tilvejebringelsen af Leret samt dets Behandling før
og under Formningen; anden og
tredie Del behandler og giver Re-
cepter til Præpareringen af Glasurer
og Farver, foruden at den giver An-
visning til Ovnens Bygning samt
alt, hvad der angaar Brændingen.
I Urbino og Castel Durante, begge
beliggende ved Floden Metauro,
opsamlede Pottemagerne Leret af
Flodsengen, naar Vandet i denne
stod lavt om Sommeren. Det tørre-
des da enten i Solen eller gravedes
ned i terrai, d. v. s. dybe Udgrav-
ninger i Jorden. Begge Fremgangs-
maader, forsikrer Piccolpasso, be-
nyttedes rundt om i Italien i Flæng
og med samme gode Resultat. Der-
næst giver han Oplysninger om Til-
vejebringelsen af Leret paa de Sted-
er, hvor der ingen Floder fandtes,
var fra Ravenna og Rimini, Battaglia (ved Padua) og Pesaro, at
Venedig hentede sit Ler. Med Hensyn til Formningen af Leret skæl-
ner han mellem de Genstande, der lader sig dreje paa Pottemager-
skive, og de, der formedelst deres Form ikke lod sig dreje, f. Ex. de
aflange Fade eller de firkantede Blækhuse eller allehaande Ting med
buklet Overflade (de saakaldte scanellati), der, ligesom Fødder, Hanke
og Tude blev pressede i Gibsformer, som var tagne over Modellerne.
Langt de fleste var naturligvis de Genstande, der lod sig dreje paa
Pottemagerskiven, Scudelle kaldtes de større eller mindre Skaale paa
lave Fødder og med eller uden Kant, bacili eller bronzi de store Skaale,
der havde Form efter Arbejder i Metal, piatti con fondo Fade med dyb
Bund, tondi Tallerkener, saliere a fongo runde, egentlig champignonfor-
mede Saltkar, vasi a torre, høje (taarnformede) Vaser, boccali (con bocca
e senzd) Kander med og uden Tud, albarelli da spezierie e da confezioni
Apotheker- og Syltetøjskrukker. En særlig Specialitet for de italienske
Pottemagere var de saakaldte scudelle da donna di parto eller vasi
puerperali; de bestod af fem til ni Stykker, der kunde stilles inden i
12