ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
I ?! I 1 Fig. 114. Albarello i spansk-inaurisk Stil. Florens, ca. 1450. Samlingen Bode, Berlin. og man faar bl. a. at vide, at det Kunsten, Cipriano Piccolpasso fra Castel Durante, det nuværende Ur- bania, efterladt sig en Traktat, der danner Grundlaget for Nutidens Kendskab til Majolikaens Teknik og Terminologi. Første Del af hans Skrift omhandler Tilvejebringelsen af Leret samt dets Behandling før og under Formningen; anden og tredie Del behandler og giver Re- cepter til Præpareringen af Glasurer og Farver, foruden at den giver An- visning til Ovnens Bygning samt alt, hvad der angaar Brændingen. I Urbino og Castel Durante, begge beliggende ved Floden Metauro, opsamlede Pottemagerne Leret af Flodsengen, naar Vandet i denne stod lavt om Sommeren. Det tørre- des da enten i Solen eller gravedes ned i terrai, d. v. s. dybe Udgrav- ninger i Jorden. Begge Fremgangs- maader, forsikrer Piccolpasso, be- nyttedes rundt om i Italien i Flæng og med samme gode Resultat. Der- næst giver han Oplysninger om Til- vejebringelsen af Leret paa de Sted- er, hvor der ingen Floder fandtes, var fra Ravenna og Rimini, Battaglia (ved Padua) og Pesaro, at Venedig hentede sit Ler. Med Hensyn til Formningen af Leret skæl- ner han mellem de Genstande, der lader sig dreje paa Pottemager- skive, og de, der formedelst deres Form ikke lod sig dreje, f. Ex. de aflange Fade eller de firkantede Blækhuse eller allehaande Ting med buklet Overflade (de saakaldte scanellati), der, ligesom Fødder, Hanke og Tude blev pressede i Gibsformer, som var tagne over Modellerne. Langt de fleste var naturligvis de Genstande, der lod sig dreje paa Pottemagerskiven, Scudelle kaldtes de større eller mindre Skaale paa lave Fødder og med eller uden Kant, bacili eller bronzi de store Skaale, der havde Form efter Arbejder i Metal, piatti con fondo Fade med dyb Bund, tondi Tallerkener, saliere a fongo runde, egentlig champignonfor- mede Saltkar, vasi a torre, høje (taarnformede) Vaser, boccali (con bocca e senzd) Kander med og uden Tud, albarelli da spezierie e da confezioni Apotheker- og Syltetøjskrukker. En særlig Specialitet for de italienske Pottemagere var de saakaldte scudelle da donna di parto eller vasi puerperali; de bestod af fem til ni Stykker, der kunde stilles inden i 12