Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
rent undtagelsesvis komponerede af selve Fayencemalerne. Som Regel
arbejdede disse efter Kobberstik efter Renaissancens store Mestre, idet
de iøvrig tog sig allehaande Friheder med deres Kompositioner og jævn-
lig blot uddrog en Gruppe eller en Figur af et Billed. Et stort Navn er
Fig. 119-120. „Trofei“ og „Rabeschi*.
Skitzer af Piccolpasso.
heden i denne Sammenhæng den
1 id efter anden blevet sat i Forbind-
else med en og anden af disse istoriati,
selve Rafaels, efter hvem den itali-
enske Majolika endnu i vore Dages
England bærer Prædikatet Rafjaelle
ware. Om at finde Rafaels Pensel paa
en italiensk Fayence kan der dog for-
nuftigvis ikke være lale. Det hændte
stundom, at der med Fayencemaler-
nes Kalkeringer af Kobberstik til Leret
fulgte en Kunstners Signatur med.
Eller en Kobberstikkers eller Kobber-
stik-Forlæggers som Antonio Lafreris.
For Rafaels Vedkommende er Sand-
, at hans Kompositioner gennem Stik
af Marc' Antonio, Agostino Veneziano, Enea Vico eller andre blev et
Bytte for de driftige Fayencemalere, der ofte behandlede dem uden
stor Respekt, som naar f. Ex. en af dem lavede »Ildebranden i Borgio«
om til at forestille Indtagelsen af Troja.
Næst efter Rafael er vel Giulio Romano den Maler, hvis Kompositi-
oner oftest benyttedes af Fayencemalerne i Italien. Af andre italienske
Renaissancekunstnere har Mantegna, Campagnola, Nicoletto da Mo-
dena maattet holde for, af tyske Dürer, Cranach og Schongauer. De
italienske majolicari tog deres Gods, hvor de fandt det, og de fandt det
hos alle dem af Renaissancens Malere og Kobberstikkere, der havde
malet eller stukket mythologiske, historiske og bibelske Billeder. Til de
mest yndede mythologiske og historiske Motiver hørte Scener og Op-
tra fra Livius, Virgil og Ovid. Af Biblen blev det gamle Testamente
foretlukket for det nye, fordi det gamle gav rigere Lejlighed til Frem-
stilling af det nøgne. Scener af Samtidens Liv forekommer kun undta-
gelsesvis; af de italienske Digtere synes kun Forfatteren til Orlando
furioso at have været Pottemalerne bekendt. Landskaber optræder fra
Midten af det 16de Aarhundred som selvstændige dekorative Motiver,
men bliver først under Forfaldet i det følgende Aarhundred almindelige
som saadanne. Paa mange af de ældste af Fayencerne er et Vaaben-
skjold saa at sige den eneste Dekoration; senere anbragtes Vaabnet
svævende i Luften eller ophængt paa en Bygning i Kompositionen.