Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

94 rent undtagelsesvis komponerede af selve Fayencemalerne. Som Regel arbejdede disse efter Kobberstik efter Renaissancens store Mestre, idet de iøvrig tog sig allehaande Friheder med deres Kompositioner og jævn- lig blot uddrog en Gruppe eller en Figur af et Billed. Et stort Navn er Fig. 119-120. „Trofei“ og „Rabeschi*. Skitzer af Piccolpasso. heden i denne Sammenhæng den 1 id efter anden blevet sat i Forbind- else med en og anden af disse istoriati, selve Rafaels, efter hvem den itali- enske Majolika endnu i vore Dages England bærer Prædikatet Rafjaelle ware. Om at finde Rafaels Pensel paa en italiensk Fayence kan der dog for- nuftigvis ikke være lale. Det hændte stundom, at der med Fayencemaler- nes Kalkeringer af Kobberstik til Leret fulgte en Kunstners Signatur med. Eller en Kobberstikkers eller Kobber- stik-Forlæggers som Antonio Lafreris. For Rafaels Vedkommende er Sand- , at hans Kompositioner gennem Stik af Marc' Antonio, Agostino Veneziano, Enea Vico eller andre blev et Bytte for de driftige Fayencemalere, der ofte behandlede dem uden stor Respekt, som naar f. Ex. en af dem lavede »Ildebranden i Borgio« om til at forestille Indtagelsen af Troja. Næst efter Rafael er vel Giulio Romano den Maler, hvis Kompositi- oner oftest benyttedes af Fayencemalerne i Italien. Af andre italienske Renaissancekunstnere har Mantegna, Campagnola, Nicoletto da Mo- dena maattet holde for, af tyske Dürer, Cranach og Schongauer. De italienske majolicari tog deres Gods, hvor de fandt det, og de fandt det hos alle dem af Renaissancens Malere og Kobberstikkere, der havde malet eller stukket mythologiske, historiske og bibelske Billeder. Til de mest yndede mythologiske og historiske Motiver hørte Scener og Op- tra fra Livius, Virgil og Ovid. Af Biblen blev det gamle Testamente foretlukket for det nye, fordi det gamle gav rigere Lejlighed til Frem- stilling af det nøgne. Scener af Samtidens Liv forekommer kun undta- gelsesvis; af de italienske Digtere synes kun Forfatteren til Orlando furioso at have været Pottemalerne bekendt. Landskaber optræder fra Midten af det 16de Aarhundred som selvstændige dekorative Motiver, men bliver først under Forfaldet i det følgende Aarhundred almindelige som saadanne. Paa mange af de ældste af Fayencerne er et Vaaben- skjold saa at sige den eneste Dekoration; senere anbragtes Vaabnet svævende i Luften eller ophængt paa en Bygning i Kompositionen.