Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

93 fra Fødslen bestemte til Skuestykker i Lighed med de piatti da pompa (Stadse-Fade), hvis rent dekorative Formaal ikke sjældent fremgaar af, at de har Huller bagi til Ophængning, og næsten altid deraf, at deres Udsmykning er beregnet til at ses i lodret Stilling. Med deres Bestem- melse og Stilling fulgte en udbredt Anvendelse af figurlige Motiver med Tilbehør af Landskab eller Arkitektur. Saadanne Fade kaldtes isto- riati. En Gruppe for sig danner de saakaldte bacili amatori. De er som Regel dekorerede med et kvindeligt Portræt, der oftest er ledsaget af et eller andet smigrende Epitheton som bella (smuk), diva (guddommelig) eller paragon di tutte (et Mønster for alle). Undertiden er Portrætet erstattet med et flammende eller gennemboret Hjerte; under- tiden ogsaa med et Par Hænder, som trykker hinanden. Disse bacili amatori benyttedes, som Fig. 118. Kassette med de 3 „pironi“. Skitze af Piccolpasso. Navnet antyder, som Gaver mellem Trolovede. Til andet galant Brug tjente den saakaldte tondino, en lille Tallerken med en meget dyb Bund, bestemt til at fyldes med Konfekt; da der i Bunden af en saadan Tallerken gærne er malet en Amorin, et Kvindeportræt eller en Kærlighedsdevise, har tydelig nok Tallerkenen haft en nok saa vigtig Mission, som Konfekten. At saadanne Stykker fra at have været Brugsgenstande gik over til at blive Skuestykker paa de Skønnes Kre- denser eller Vægge, siger sig selv, og et lignende Avancement er formo- dentlig allerede i hine længst forsvundne Tider blevet mangen Pilgrims- flaske, Kande (mesciroba) eller Krus (mezzina) til Del. Om det nyttiges og skønnes naturligt-intime Forhold i Renaissancetiden taler b an meget andet ogsaa Apothekernes Udstyr, Krukker, Kander, Vaser og navnlig den fra Orienten overtagne Albarello, der foruden sin Paaskritt med store Bogstaver (gærne en forkortet Betegnelse for det farmaceu i ske Indhold) næsten altid har en billedlig og ofte kunstnerisk værdifu Udsmykning, som finder sin Forklaring deri, at de italienske Apothe- ker i Renaissancetiden ofte tjente til Forsamlings- og Repræsen a rum. Jævnlig var der en vis fornuftmæssig Overensstemmelse mellem Fayencernes Bestemmelse og Emnerne for deres Dekoration. Saa e var Vaskefade og Vandkander ofte prydede med en Venus, der stiger op af Havet, med Havguder og badende Nymfer. Paa Stykker bestemte til Bryllupsgaver (vasi gamelii eller nuzziali) var dei hyppig rems i e Scener af Amor og Psykes Legende eller af Zeus’ Métamorphoser, aa Stykker bestemte for fyrstelige Personer forekommer gærne Scener a Alexanders eller Cæsars Historie, paa Stykker bestemte foi iø]c I lige Optrin af Moses’, Aaron’s eller Paulus’ Liv. Disse istonati blev kun