Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

 92 brugtes en Blanding af zaffara og bianchetto, til Pløjejord, almindelige Veje, Oldtidslevninger og Sten en Sammensætning af zaffara, Mangan og hvidt, til grønne Enge og Træer zallolino i Forbindelse med ramina (Kobber-Aske). Til Karnation benyttedes i Mangel af røde Farver Fig. 117, Albarello med „det gothiske Blad“. Florens eller Faenza, ca. 1475 —80. Louvre. næsten udelukkende gule, zallo og zallo- lino i Blanding og med Paasætning af bianchetto i Lysene. Af alle Farvebland- inger havde Maleren en mista chiara og en mista scura, en lys og en mørk Bland- ing, for hvis Forhold Piccolpasso angiver de rette Dele. Naar Genstandene var dekorerede og havde faaet deres Overtræk med Marza- cotto, blev de sat ind i Casetter af Ler, som under Brændingen skulde beskytte dem mod Støy og Aske. Disse Kasset- ter (Fig. 118) havde gennembrudte Væg- ge og i Bunden tre triangulært stillede smaa Kegler af Ler, de saakaldte pironi, der de fleste Steder bar Fadene under Branden saaledes, at de var indvendig støttede og altsaa vendte Bunden i Vejret, hvorfor der efter Brændingen paa selve Billedsiden saas tre smaa, til Pironi-Spidserne svarende uglaserede Pletter paa denne, hvilke hyppigt er et Kendetegn paa de'ægte gamle italien- ske Fayencer, idet de næsten altid mang- ler paa Forfalskningerne. Kassetterne blev stablede ovenpaa hinanden, indtil de fyldte hele Ovnen. Man brændte dog ikke uden først at have obser- veret Maanens Fase. »De, der er gamle og forfarne i Kunsten,« siger Piccolpasso, »paastaar, at Du skal undgaa at brænde, naar Maanen er i Aftagende; Ilden vil mangle ligesaa meget i Klarhed, som Maanen i Glans«. Ovnen ophededes langsomt og afkøledes efter Branden endnu langsommere. Undertiden fik Genstanden endnu et Overtræk, den saa- kaldte coperta, et simpelt Blyoxyd, som smeltede ved Muffelild og gav Farverne endnu et Lag af en brillant Glasur. En Del dog kun en ringe Del — af de italienske Fayencer, der nu bevares som dyrebare Kunstgenstande i offentlige, og private Samlin- ger, har oprindelig tjent som Brugsgenstande. Men langt de fleste var