ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
91 Fig. HG. Krukke med Paafuglefjers-Motiv. Florens, ca. 1450-75. Samlingen Bode, Berlin. og Kogsalt; den kobaltblaa (zaffara) skaffede man sig over Venedig fra Orienten, og til den brunviolette Mangan benyttede man Brunsten fra flere Steder i Italien. Om den røde Farve siger Piccolpasso udtrykkelig, at man ikke ret forstod at frembringe den i hans Fædreland. Ganske vist har han i en vis Virgiliottos Værksted i Faenza set en rød Fay- encefarve (rossa di Faenza), der var smuk som Zinober, men den var lune- fuld og lykkedes sjældent. Den frem- bragtes ved at udrøre armenisk Bolus i Vineddike og male med denne Op- løsning paa en Grund af zallolino. Med denne røde Farve maa ikke for- vexles den rubinrøde Lustre (rosso da majolica), som er et af de berømteste og højest skattede Produkter af den italienske Keramik, og om hvilken Piccolpasso i et Supplement til sit Skrift oplyser, at den kun blev frem- stillet af en vis maestro Cencio i Ugo- bio (Gubbio). Han sigter formodent- lig dermed til en maestro Vincencio, der var en Søn af den for sin rubinrøde Lustre navnkundige Giorgio Andreoli. Penslerne (penelli), hvormed der maledes, var af Haar fra Gedens Hals eller Sider eller Æslets Manke; de aller fineste var al Haar fra Mu- sens Skæg. Til hver ny Farve toges en ren Pensel. Tegningen blev kal- keret over paa Leret ved Hjælp af gennemprikkede Papirer, hen over hvilke man førte en Svamp med sort eller rød Farve. Konturerne blev derpaa trukne op med violet eller blaat. Naar han malede, holdt majo- licaro’en almindeligvis Lerfadet paa det venstre Knæ og understøttede det skrøbelige Stof med venstre Haand. Piccolpasso har skitzeret nogle Malere, der arbejder paa denne Maade, og den anskueliggøres desuden smukt i et berømt Fad i South Kensington-Museet (se herom p. 106-07). Kun naar det var meget fine (minutiøse) Malerier, det galdt, blev det paagældende Stykke anbragt i en Kapsel af Ler og stillet paa et Bord, ved hvilket Maleren tog Plads. Han havde sin Farverecept for noget nær hvert enkelt Element i Kompositionen, og flere af disse Recepter er opbevarede gennem Piccolpassos Manuskript. Morgenhimlen og stærkt belyste Veje blev saaledes malede med zallohno og bianchetto, Træværk og Gadepartier med zallo og bianchetto, til Himlen og Havet