Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
Fig. HG. Krukke med Paafuglefjers-Motiv.
Florens, ca. 1450-75. Samlingen Bode,
Berlin.
og Kogsalt; den kobaltblaa (zaffara) skaffede man sig over Venedig fra
Orienten, og til den brunviolette Mangan benyttede man Brunsten fra
flere Steder i Italien. Om den røde Farve siger Piccolpasso udtrykkelig,
at man ikke ret forstod at frembringe den i hans Fædreland. Ganske
vist har han i en vis Virgiliottos
Værksted i Faenza set en rød Fay-
encefarve (rossa di Faenza), der var
smuk som Zinober, men den var lune-
fuld og lykkedes sjældent. Den frem-
bragtes ved at udrøre armenisk Bolus
i Vineddike og male med denne Op-
løsning paa en Grund af zallolino.
Med denne røde Farve maa ikke for-
vexles den rubinrøde Lustre (rosso da
majolica), som er et af de berømteste
og højest skattede Produkter af den
italienske Keramik, og om hvilken
Piccolpasso i et Supplement til sit
Skrift oplyser, at den kun blev frem-
stillet af en vis maestro Cencio i Ugo-
bio (Gubbio). Han sigter formodent-
lig dermed til en maestro Vincencio, der
var en Søn af den for sin rubinrøde
Lustre navnkundige Giorgio Andreoli.
Penslerne (penelli), hvormed der maledes, var af Haar fra Gedens
Hals eller Sider eller Æslets Manke; de aller fineste var al Haar fra Mu-
sens Skæg. Til hver ny Farve toges en ren Pensel. Tegningen blev kal-
keret over paa Leret ved Hjælp af gennemprikkede Papirer, hen over
hvilke man førte en Svamp med sort eller rød Farve. Konturerne blev
derpaa trukne op med violet eller blaat. Naar han malede, holdt majo-
licaro’en almindeligvis Lerfadet paa det venstre Knæ og understøttede
det skrøbelige Stof med venstre Haand. Piccolpasso har skitzeret nogle
Malere, der arbejder paa denne Maade, og den anskueliggøres desuden
smukt i et berømt Fad i South Kensington-Museet (se herom p. 106-07).
Kun naar det var meget fine (minutiøse) Malerier, det galdt, blev det
paagældende Stykke anbragt i en Kapsel af Ler og stillet paa et Bord,
ved hvilket Maleren tog Plads. Han havde sin Farverecept for noget
nær hvert enkelt Element i Kompositionen, og flere af disse Recepter
er opbevarede gennem Piccolpassos Manuskript. Morgenhimlen og
stærkt belyste Veje blev saaledes malede med zallohno og bianchetto,
Træværk og Gadepartier med zallo og bianchetto, til Himlen og Havet