Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

107 er iøvrig bleven fremsat. Den gaar ud paa, at de to, der sidder Model (?) skulde være Pierfrancesco de’ Medici og Maria Soderini. De biev gifte 1511, og omtrent ved den Tid maa Fadet efter dets Stil at domme være malt. Sammen med et Par Vaaben-Fade fra 1507 og 1509 hører det i hvert Fald til de tidligste, som bæ- rer Caffagiolo’s Mærke. Det seneste er fra 1570. Ogsaa denne korte Leve- tid for Fabriken tyder paa, at den var afhængig af fyrstelig Beskyttelse, ude af Stand til at bære sig selv. Men hvad der, som allerede antydet, mest peger i Retning af en privilege- ret Stilling og et særligt Forhold til Medici’erne i Florens, det er den ædle og ægte florentinske Stil, som kende- tegner de stateligste og mest soigne- rede Stykker fra Caffagiolo, saaledes Tallerkenen med Nero og Leo X’s Vaaben i Cluny-Museet, saaledes Fig. fß5. Fad med Fremstilling af en Pottemaler i sit Værksted. Caffagiolo, ca. 1510—20. South Kensington-Museet. Fadet med Fama efter et Stik af Nicoletto da Modena i Museet i Berlin eller Fadet med Diana og Endymion i Botticellisk Stil i den tidligere Samling Basilewksi samt de berømteste af alle: Fadet i South Ken- sington-Museet med St. Georg efter Donatellos Figur paa Or San Michele (Fig. 136) og Fadet i Samlingen Salting med Judith og hendes Ledsagerske, der paa deres Heste sprænger afsted med Holofernes’ Hoved (Fig. 137), et Stykke, der paa Spitzers Auktion i 1893 blev solgt for den den Gang uhørte Sum af 52,000 francs og nu formodent- lig mindst er fire Gange saa meget værd. Kun undtagelsesvis dækkes i disse Fade hele Fladen af den figurlige Dekoration; hyppigst fylder denne kun Bunden, medens Kanten er for- beholdt Grotesker eller andre Ornamenter. Hvad disse angaar, er »alla Porcellana«-Ranker almindelige, men iøvrig er det mere ved Farverne end ved Tegningen, de adskiller sig fra Faenzas. Ejendommelig for Caffagiolo er en stærk Orange og endnu mere cn kraftig rødbrun (indisk- rød), som var Faenza ukendt. Uanvendt i Faenza (men derimod ikke ubekendt i Castel Durante og Gubbio) var en i Caffagiolo ofte brugt Dækning af Baggrunden for Figurer og Ornamenter med en dyb lapis- lazuli-blaa Farve, hvori Penselstrøgene med aabenbart Forsæt er efter- ladte synlige. En anden Ejendommelighed for Caffagiolo (iøvrig ogsaa for Venedig) er Benyttelsen af Penselskaftet til Bortkradsning af den samme blaa for at faa Linjerne i et Mønster til at tegne sig hvide. Ende-