Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
Fig. 138. Bagside af en Siena-Tallerken.
Samlingen Pringsheim, München.
Det er ved Sammenligninger med Ornamenterne og Farverne i disse
Gulve, i hvilke de orange- og Terra di Siena-farvede Grunde er frem-
herskende, man med nogen Sikkerhed har kunnet knytte Sienas Navn
til en Række Krukker, Albarelli, Vaser og navnlig Fade og Tallerkener,
der nutildags maa siges at høre til de
sjældneste og kostbareste Ting paa An-
tikvitetsmarkedet. I hvert Fald opnaa-
ede et af disse Fade paa Auktionen over
Samlingen Coope i 1910 den Pris af ca.
67,000 danske Kroner, der vistnok hid-
til er Record-Prisen for en italiensk
Majolika. De største Samlinger af disse
Kostbarheder er i de to Museer i Lon-
don samt i Privatsamlingen Pringsheim
i München, som Otto v. Falke nylig har
publiceret i et Pragtværk. I dette Værk
er der gjort Rede for alle de Typer, der
med Rimelighed kan tilskrives Siena.
Her maa vi nøjes med at meddele nogle af de mest iøjnefaldende 1 ræk,
som er fælles for hele Gruppen.
I det Øjemed maa for en Gangs Skyld Opmærksomheden først og
fremmest henledes paa Tingenes Bagsider (Fig. 138), d. v. s. Fadenes og
Tallerkenernes, thi i disses Dekorering bagpaa i blaat og orange med en
Stjærneblomst, som aabner sig omkring Bunden, og hvis spidsovale
eller lancetformede Blomsterblade er tværstribede, medens Grunden
mellem Blomsterbladene er sgraferet eller fyldt med Stjærner og Prik-
ker, har man det sikreste Kendetegn paa et sienesisk Fabrikat. Et andet
Kendetegn indskrænker sig til at gælde en særlig Gruppe, nemlig de
bredkantede Tallerkener eller tondini, der i den lille Bund er dekorerede
med et Profilportræt, om hvilket Kantens Borter eller Felter med Orna-
menter danner en svær Ramme. For her at fremhæve Portrætets Profil
paa den lyse Grund er den bræmmet mere eller mindre bredt med en
Slags Slagskygge i blaat (Fig. 139). Ogsaa i Deruta brugte man dette
Virkemiddel; men dér, som det snart skal ses, i Forening med andre
Ejendommeligheder, som udelukker Mulighederne af Forvexling. Og-
saa paa Albarelli med Portrætprofiler (Fig. 140) er disse bræmmede med
blaat. Et andet Kendetegn for disse sienesiske Albarelli er de tæt-
bundne Bladkranse, hvormed Skuesidens Dekoration, hvad enten den
er figural eller ornamental, som Regel er omvunden, et yderligere
Kendetegn i Forbindelse hermed frem- og tilbage-svungne Baand, der
udgaar fra disse Kranse (Fig. 141). Ejendommelig for en Række af de