Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Ill 139. Tallerken med blaat-bræmmet indeprofil. Siena, ca. 1510. Samlingen Pringsheim, München. ældste Siena-Fayencer fra Renaissancetiden er desuden deres Mønstring med tynde blaa Ranker med blaa og gule Blomster, som minder meget om de spansk-maurisk-fldt-entinske Mønstre, men dog er kendelig fra disse. Særlig ejendommelig for en Gruppe Tallerkener fra Siena er end- videre deres Utal af koncentriske Borter, snart blot filerede, snart fyldte med Skælmønstre og alle Slags Bladornamenter. Paa enkelte Tallerkener (saaledes i Samlingen Pringsheim og i South Kensington- Museet) kan forekomme biancho sopra biancho-Ornamenter i For- ening med »alla porzellana«-Orna- mentik i blaat. Men en saadan Farveforsagelse var ellers Sienas Pottemalere fremmed. Netop An- vendelsen af mange og ualmindelig rene Farver er karakteristisk for Fi( Majolika fra denne By. En af dens Hovedfarver var den, der har Navn efter Byen (terra di Siena), en anden en stærk orangegul, en tredie en pragtfuld kobbergrøn, en fjerde en dyb og dejlig blaa, der undertiden, f. Ex. i Borten omkring Flisegulvet fra Palazzo Petruccio, virker næsten sort. I første Række er det dog den orangegule og navnlig Terra di Siena’en, som giver den sienesiske Majolika dens koloristiske Særpræg. Med de Bogstavmærker, som Tid efter anden findes paa Sienas Fayen- cer, er der ikke stort at stille op. Kun en eneste Tallerken i South Ken- sington-Museet er i Bunden udførlig betegnet: fata ï Siena da m° bene- detio. Denne Maestro Benedetto var ifg. Douglas en Søn af en Maestro Giorgio fra Faenza. I det 16de Aarhundreds Begyndelse havde han sin bottega i Pottemagerkvarteret ved Porta San Marco; 1510 indtraadte han som Medlem af et Broderskab til Sygepleje i Byen; 1518—20 leve- rede han Majolika i Mængde til Klosterapotheket, i 1518 alene 2000 Stykker Albarelli og andre Krukker. Han maa da have haft et stort Værksted med mange Malere, og denne Omstændighed skyldes det sik- kert, at de med hans formentlige Mærke (B° eller M° B) betegnede Stykker er af meget forskellig Kvalitet, uden at .iøvrig noget af dem hæver sig i Rang over de bedste usignerede Stykker. Omkring 1525 synes faentinske Indflydelser at have gjort det fuld- stændig af med de sienesiske Særegenheder. I hvert Fald kan Sienas Indsats i det 16de Aarhundreds Majolika kun konstateres gennem