Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
Fig. 140. Albarello med blaat-
bræmmet Kvindeprofil. Siena,
ca. 1510. Samlingen Pringsheim,
München.
Stykker fra Aarhundredets første Fjerdedel. At Fabrikationen vedblev
at bestaa, tør maaske dog fastslaas deraf, at Gulvet i Santa Caterina
med omtrent et halvt hundred Aars Mellemrum blev restaureret og for
en stor Del fornyet fra 1550 til 1650, i 1600 af en vis Girolamo di Marco
Gioschi, der leverede ikke mindre end over
3000 Kopier af de oprindelige Fliser. Det
er ikke helt sjældent disse Kopier, der
optræder som Fliser fra Santa Caterina i
Samlingerne nord for Alperne.
Først i det 18de Aarhundred træder
Siena paa Ny ind i Keramikens Historie.
I Lighed med Castelli’erne lægger dens
Pottemagere da Vægten paa et Billed-
maleri i lyse Toner og benytter som For-
billeder hertil Marc’ Antonio og Agostino
Caracci. En oval Billedplade i Berliner-
Museet med Galateas Triumf efter den
sidstnævnte er betegnet: Bartolomeo Terchi
Romano 1727 Siena. Forud synes den
Kunstner, der nævner sig her, at have ar-
bejdet i SAN QUIRICO, der ligger mel-
lem Siena og Chiusi og var Familjen Chigi’s
Stambesiddelse. Her arbejdede ogsaa en
Tidlang Ferdinando Maria Campani, der
1733 bl. a. har signeret et Fad i Berliner-
museet med en Fremstilling af Moses’ Historie efter Rafael og samme
Aar et Fad med Stjærnernes Skabelse efter samme i British Museum.
Et Fad med en Pastorale eller Vinhøst af Campani i Castelli’s Manér
i South Kensington-Museet, er dateret 1747. Det synes at være det
senest kendte Stykke fra nogen Fabrik i Siena.
Indgaaende Arkiv-Undersøgelser, som G. Raffaelli har foretaget paa
Stedet, har bekræftet, at den lille By CASTEL DURAN I E, fra 1635
kaldet Urbania, beliggende ved Floden Metauro paa Vejen mellem
Urbino og Borgo San Sepolcro, i de første liaar af det 16de Aai hundred
var et af de vigtigste keramiske Centrer i Italien. Det var, som man vil
erindre, ogsaa her, Piccolpasso levede og skrev den Traktat, der røber
en saa fuldstændig Indvielse i alle Majolikakunstens Hemligheder.
Men medens der foreligger skriftlige Bidrag i Mængde til Castel Du-
rante-Fabrikationens Historie, er det vanskeligt for ikke at sige umuligt
at rekonstruere et anskueligt Billed af selve Fabrikationen ved Hjælp af
bevarede Mindesmærker. Næppe noget andet af de gamle keramiske