Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119
Fig. 147. Maestro Simone: Laagkrukke.
Castel Durante, 1562. Efter Delange.
havde skænket sin Stil til Urbino. Svaret maa blive, at Castel Durante,
efter at Nicolo da Urbino havde forladt Byen, kun havde en Specialitet
i sin Ornamentik og indenfor denne endda kun en enkelt. Ganske vist
nævner Piccolpasso, at buklede Fade blev udførte i Castel Durante, og
ligeledes, at biancho sopra biancho-
Tekniken dyrkedes dér. Men i hvert
Fald i Faenza og muligvis ogsaa
andre Steder tilvirkedes samtidig de
buklede Fade, og paa samme Maade
forholder det sig med sopra biancho-
Tekniken. End ikke det saakaldte
« cerr/uö/e-Motiv, d. v. s. gult malede
Egegrene, der paa blaa Bund er sam-
menslyngede omkring et Centrum,
hvori gærne ses et graat-i-graat malet
Portræt eller en Amorin, kan be-
tragtes som udelukkende ejendom-
meligt for Castel Durante. Thi hvor-
for skulde ikke ogsaa Urbino, hvor
den hertugelige Familj e della Rovere
residerede, have benyttet denne
Hentydning til Stenegen i Familjens
Vaaben? Derimod tør det efter de .
authentiske Stykker at dømme be-
tragtes som givet, at de af Piccol-
passo nævnte trofei, d. v. s. graat-i-graat malede hængende Trofæer af
Vaaben og Musikinstrumenter m. ni. paa blaa Bund (Fig. 148) med
Forkærlighed maledes i Castel Durante, og at de selv i Forbindelse med
andre Dekorationsmotiver er et Kendetegn for Byens Fayencer. Der-
efter tør man som almindelige karakteristiske Egenskaber ved disse
fremhæve følgende: de er af et blegt, graagult Ler, Fadene og Taller-
kenerne er kun undtagelsesvis dekorerede paa Bagsiden. Med gult er
de randede, naar de er figurligt dekorerede, med lysegraat (sjældnere
med gult) naar de er ornamentalt dekorerede i den let oliv eng rønlig-gr aa
Tone, som er dem ubetinget egen. Konturerne er tegnede snart i blaat,
snart i graat. Foruden den typiske graa i Trofæerne optræder under-
tiden en klar rødbrun. For saa vidt de figurligt dekorerede Stykker i
koloristisk Henseende overhovedet kan siges at have nogen Egenart,
maa den søges i en vis Bleghed i Farverne, som delvis skyldes en let
Oliventone i Karnationen. Som en Ejendommelighed for de Arbejder,
der tilskrives Nicolo da Urbino, har man med Rette peget paa den Maade,