Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 148. Tallerken med graa Trofæer
paa blaa Bund. Castel Durante, ca. 1520.
Kunstgewerbemuseum, Berlin.
120
paa hvilken han maler graa Skyer paa blaa Himmel, idet han lader
Skyernes Omrids rulle sig i Spiraler indefter (ses tydeligt paa Fig. 146).
Om Castel Durantes Maj olikaproduktion i det 17 de og 18de Aarhun-
dred vides saa lidet, at det næsten er intet. En Skaal i Louvre, der er
dekoreret med en Fremstilling af Flo-
ras Triumf og i Malemaaden minder
om en let koloreret Pennetegning,' er
betegnet Hippolito Rombaldotti Pinse
(pinxit) in Urbania og maa følgelig
være udført i eller efter 1635, i hvil-
ket Aar Urban VIII omdøbte sin
Fødeby med dens nuværende Navn,
Urbania. Samme Signatur med Aars-
tallet 1678 findes paa en stor Vase
med Slangehanke og med allegoriske
Figurer i milanesisk Privateje. I det
18de Aarhundreds første Halvdel
synes Fabriken i Urbania at have
taget et Opsving under Paavirkning
af den ved hin Tid ledende Fabrikation omkring Castelli i Abruzzerne.
G. Rocco de Castelli kalder sig en Mester, der 1732 har betegnet en
Platte (i Berlinermuseet) med en Fremstilling af Christi Daab. Den er,
som en Indskrift paa Forsiden siger, malet i Urbania, det gamle Castel
Durante, men i ren Castelli’sk Stil.
Til de mindst flydende, de sikrest afgrænsede Frembringelser af den
italienske Majolika hører de, der nuomstunder henføres til DERUTA i
Kirkestaten, en lille By paa den venstre Tiberbred, ikke langt fra Peru-
gia, paa Vejen herfra over Todi til Orvieto. 1 det 16de Aarhundred nød
denne By stort Ry for sine guldlustrerede Fayencer. »Vidt berømte«,
siger Leandro Alberti 1553 i sin »Descriptione di tutta Italia«, »er de
Lerfade, der laves her, fordi de er udførte saaledes, at de ser ud som
forgyldte. Intet i Italien kan sammenlignes dermed, endskønt mange
Slags Efterligninger er bievne forsøgte«. Fra Midten af det 18de Aar-
hundred og indtil vore Dage galdt ikke destomindre ikke Deruta, men
Pesaro for at være Hjemstedet for de guldlustrerede italienske Fayencer,
idet man laante Øre til en bypatriotisk Forfatter, J. P. Passeri’s i 1752
udgivne Istoria delle pilture in majolica fatte in Pesaro, i hvilken paa
fuldstændigt falsk Grundlag Æren af at have opfundet Guldlustren til-
ligemed Æren for alle de guldlustrerede Fayencer, som kendes, tildeltes
hans Fødeby. Først i vore Dage har et Par franske Forfattere ført Be-