Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 149. Lustreret Fad med Kvindepor-
træt. Deruta, ca. 1520—30. Louvre.
viser for, at denne Ære tilkommer Deruta, og at Pesaros Rolle i Keramik-
ens Historie efter al Sandsynlighed er beskeden.
Hovedmassen af disse Fayencer er store Fade med en svær Skærv af
rødt eller gult Ler og som oftest af en ret primitiv Form. De er paa Bag-
siden udekorerede og kun overtrukne
med en gennemsigtig Blyglasur, paa
Forsiden derimod tinglaserede og de-
korerede med en egen lys og tynd
blaa Farve, som er anvendt baade i
Omridstegningen og i Modelleringen,
der er let og lidet plastisk, men frem-
hævet fra Grunden ved en slagskyg-
geagtig Bræmme i blaat langs Om-
ridsene. I en 3die Brand er dette
Maleri dækket med en tynd, gennem-
sigtig Glasur, der i fladt Lys har en
fin olivenagtig Tone, men som i
Skraalys glimrer med en metallisk
Glans, der snart er som Guld, snart
rødere end noget Guld, snart himmelblaa eller spillende i alle Regnbuens
eller Perlemoderens Farver. Madreperla kaldes den efter disse sidste.
Hyppigst bestaar Dekorationen af et Brystbilled i Profil af en skøn
Kvinde med tilhørende Hyldest paa Skriftbaand i Baggrunden (Fig.
149), men jævnlig ogsaa af Mands- (særlig hjelmprydede Kriger-) Por-
træter i Profil eller et Emblem, et Vaaben, sjældnere af mythologiske
eller bibelske Motiver, endnu sjældnere af Genremotiver som f. Ex. i det
herlige Fad i Louvre (Fig. 150), der frit efter Rafael eller Marc’Antonio
er prydet med en Fremstilling af en Moder, der lærer sit Barn at læse.
Fremstillinger som disse er henviste til en større eller mindre Cirkel i
Bunden af Fadet og indrammes af en bred ornamental Bort paa Fadets
Kant. Staaende eller siddende Figurer anbragtes — endog i Scener
under aaben Himmel med Forkærlighed paa tavlede Gulve (Fig. 150
°g 152), hvis perspektiviske Forskydninger (naar de findes) dog ikke
griber forstyrrende ind i det Fladebilled, der meget bevidst er tilstræbt
med Figurernes lette og uplastiske Modellering. Forskellige Formaal
strides iøvrig hyppigt i disse Fade. For ret at faa dem til at spille i
alle Regnbuens Farver er de ikke sjældent pressede i Hulformer, saa at
Figurer og Ornamenter fremtræder i lavt Relief. Kant-Dekorationen
er gærne radialt delt i Felter (de saakaldte a quartieri), som er fyldte
snart med Skælmønstre, snart med store Plante-Ornamenter eller Pal-
le