Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 159. Tallerken „a foglie“, blaamalet, med hvide Retoucher. Venedig, ca. 1550. Tidligere i Lanna-Samlingen. da Pesaro a Sla Barnaba in Venetia, som 1542 har signeret et stort smal- tino-Fad i Museet i Sigmaringen med en blaamalet Fremstilling af Ve- nus, Vulkan og Amor eller en Jacomo vasellaro a ripa granni, der i 1593 nævner sig saaledes paa et andet smaltino-Fad (S. Kensington), som i blaat med hvide Retoucher er de- koreret med store Blade. Sidstnævnte Stykke er et fint Exemplar af den almindelig forekommende Art, som, ogsaa iflg. Piccolpasso, var en vene- tiansk Specialitet. I ringere Kvalitet (Fig- 159) kaldtes den foglie da duzena (Dusin-Blade), og Piccolpasso oplys- er om den, at den paa hans Tid kun betaltes med ca. 40 nugældende Lirer for 100 Stykker. En anden, ikke min- dre almindelig forekommende vene- tiansk Vare er en Art Vaser, omtrent kuglerunde Krukker og cylindriske Albarelli (Fig. 160), ofte af kolossal Størrelse, der i kraftige Farver, gult, grønt og blaat, er dekorerede med barokke Akanthusranker, Blomster, Rosetter, Frugter m. m. De er malede paa hvid Bund, som hyppig kan skimtes gennem den trans- parente blaa, og som fremtræder i sin Renhed i traadtynde Udfyldnings- Ranker og Spiraler, der med Spidsen af Penselskaftet eller andet lign- ende Redskab er opkradsede i den blaa Bund, forinden den blev brændt. Som Regel er der paa centrale Punkter i disse Arbejder i en Medaljon eller en Kartouche et Brystbillet! af en Kvinde, en Kriger, en Olding eller anden Figurfremstilling paa gul Grund. Denne Dekorationsmaade, 1 hvis figurlige Del der ofte er en Afglans af den samtidige venetianske Malerkunst, udartede i det 16de Aarhundreds Slutning til at blive ret banal i Tegningen og altfor flygtig i Formen. Men i sin bedste lid gav den Anledning til Udførelse af nogle af de mest slaaende Exempler paa de mægtig dekorative Virkninger, der kunde naas med den italienske Majolikakunsts Midler. Langt mindre fornøjelig er en tredie Gruppe, mest bestaaende af Fade, der paa den graa Glasur er dekorerede med Arkitekturbilleder. Linjerne i disse er enten tegnede med indigoagtigt blaat eller med brunviolet (mangan), med hvilken sidste derefter Skyg- gerne er malede. Blaa Bjerge i Baggrunden og en blaa Himmel med gule Skyer i Horizonten fuldender som oftest det temlig haandværks- mæssig gjorte Billed. Som allerede antydet kom i 2den Halvdel af det 16de Aarhundred den