Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
venetianske — som næsten al anden italiensk — Majolikakunst under
Urbinos Indflydelse. En Urbinat, Maestro Guido da Merlingo synes efter
en Signatur at dømme allerede 1542 at have været virksom i Venedig.
Bedst kendt som Repræsentant for Urbino-Stilen dér er Domenigo da
Venezia, af hvem Museet i Braun-
schweig besidder et større Antal Ar-
bejder og derunder et Fad, der er
fuldt betegnet: 1568 Zener Domenigo
da Venecia feci in la botega al ponte
sito del Andar a San Paolo. I hans
Fade og Tallerkener er Bunden den
egentlige Billedflade, medens Ran-
den er delt i Felter med enkelte Fi-
gurer, ofte Allegorier paa Maaneder-
ne. Et af ham signeret Fad i Museet
i Berlin med en Fremstilling af et
Slag (Kampen mellem Venedig og
Genua) er paa Bagsiden smykket
med de nysnævnte barokke Akan-
thusblade m. m. og tjener saaledes
som et Bevis mere for denne Deko-
ra tionsmaades Hjemhørighéd i Vene-
dig. Andre urbinatisk-venetianske
istoriati fra det 16de Aarliundreds
sidste Halvdel vilde med deres hvide
Glasur i Stedet for den graa vanske-
lig kunne skælnes fra deres Forbil-
Fig. 160. Stor Albarello med Kvindepor-
træt paa gul Grund og Blomsterorna-
menter i grønt, gult og blaat paa mørke-
blaa Bund med opkradsede Ranker.
Venedig, ca. 1560. Museet i Hamborg.
leder, hvis de ikke som Regel var kendelige dels paa deres mere eller
mindre gennemsigtige Emalje og en dermed følgende Plettethed i Far-
verne, dels paa fire eller fem koncentriske gule Ringe, hvormed de
gærne er dekorerede paa Bagsiden, og som ikke anvendtes andet Steds.
Om venetiansk Majolika i det 17de Aarhundred vides lidet. I Almin-
delighed henregnes derunder en Gruppe fra ca. 1600 af sort glaserede
Stykker med Forgyldning og koldt Lakmaleri i Lighed med det, der
stundom forekommer paa samtidige venetianske Glas (gode Exempler i
Berliner-Museet). Heller ikke om det 18de Aarliundreds Produktion i
Venedig vides noget positivt. I 1753 fik nogle Brødre. (?) Bertolini en
Koncession paa at sælge deres Majolika under særlig gunstige Forhold.
Med Sikkerhed er Arten af deres Vare dog ikke konstateret. Der gives
en Art, som har just den Tyndhed og Lethed, hvorom Bertolini erne
taler i deres Petition, og som derfor sædvanligvis tilskrives dem, skønt