Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
gamle Majolika-By. Af dens Frembringelser kendes hidtil kun nogle
ganske smukke Lamper i de høje romerske Olielampers Form med lire
Blus. Et Exemplar i South Kensington-Museet er dekoreret med røde,
blaa og violette Bærklynger
paa hvid Bund og betegnet:
Fabrica di Maiolica fina di
monsieur Rolet in Urbino, A
Fig. 174. Terrin af Liborio Grue med Figurer efter
Annibale Carracci. Castelli, ca. 1760. South Ken-
sington-Museet.
28 aprile 1773 (et blaamalet
Ex. i Hamborgs Museum er
betegnet 1772).
I den nysnævnte Abruzzer-
by, CASTELLI i det Neapo-
litanske, der 1743 synes at
have været Centret for 30—
40 Virksomheder, fik den
italienske Majolika i det 17de
og 18de Aarhundred en Slags
sen Efterblomstring. Castellis
Frembringelser er de lettest
kendelige af alle de italienske.
I Stedet for at være malede
med Renaissancens fulde Re-
gister af rene Farver, er de
kun dekorerede med de fire
gamle Farver: blaat, gult, grønt og violet, der tilmed er stemte i brudte,
blege Toner i Retning afvexlende af det olivengrønlige eller brunlige.
Aabenbart benyttede man her i det 17de og 18de Aarhundred en helt
anden Teknik end Renaissancens*). Ny er bl. a. den Anvendelse, der
paa mange finere Stykker fra Castelli er gjort af Forgyldning med
paalagt ægte Guld, et Surrogat for Guldlustren, hvis Hemlighed ved
den Tid'var tabt.
Deres figurlige Motiver tog Castelli-Malerne med Forkærlighed fra de
neapolitanske og bolognesiske Eklektikere; men de blev ikke staaende
ved Renaissancens Repertorium af mythologiske, bibelske og historiske
Emner; de optog ogsaa den pastorale Genre i Berghem’s Stil og malede
tillige Landskaber med eller uden Staffage, navnlig Landskaber med
Ruiner. I Fade og Tallerkener fra Castelli (Fig. 173) er saa godt som
*) Den bekendte Tekniker Th. Deck oplyser i sin Bog La Faience (Paris, 1887), at
man i Castelli ikke benyttede Tinglasur, men begittede den raa Vare med hvidt
Vlcenza-Ler og brændte den let for derefter at dekorere paa Begitningen, som
man sluttelig overtrak med en Smelteblanding af Glas (Fritte) og Mønje (minium).