ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
gamle Majolika-By. Af dens Frembringelser kendes hidtil kun nogle ganske smukke Lamper i de høje romerske Olielampers Form med lire Blus. Et Exemplar i South Kensington-Museet er dekoreret med røde, blaa og violette Bærklynger paa hvid Bund og betegnet: Fabrica di Maiolica fina di monsieur Rolet in Urbino, A Fig. 174. Terrin af Liborio Grue med Figurer efter Annibale Carracci. Castelli, ca. 1760. South Ken- sington-Museet. 28 aprile 1773 (et blaamalet Ex. i Hamborgs Museum er betegnet 1772). I den nysnævnte Abruzzer- by, CASTELLI i det Neapo- litanske, der 1743 synes at have været Centret for 30— 40 Virksomheder, fik den italienske Majolika i det 17de og 18de Aarhundred en Slags sen Efterblomstring. Castellis Frembringelser er de lettest kendelige af alle de italienske. I Stedet for at være malede med Renaissancens fulde Re- gister af rene Farver, er de kun dekorerede med de fire gamle Farver: blaat, gult, grønt og violet, der tilmed er stemte i brudte, blege Toner i Retning afvexlende af det olivengrønlige eller brunlige. Aabenbart benyttede man her i det 17de og 18de Aarhundred en helt anden Teknik end Renaissancens*). Ny er bl. a. den Anvendelse, der paa mange finere Stykker fra Castelli er gjort af Forgyldning med paalagt ægte Guld, et Surrogat for Guldlustren, hvis Hemlighed ved den Tid'var tabt. Deres figurlige Motiver tog Castelli-Malerne med Forkærlighed fra de neapolitanske og bolognesiske Eklektikere; men de blev ikke staaende ved Renaissancens Repertorium af mythologiske, bibelske og historiske Emner; de optog ogsaa den pastorale Genre i Berghem’s Stil og malede tillige Landskaber med eller uden Staffage, navnlig Landskaber med Ruiner. I Fade og Tallerkener fra Castelli (Fig. 173) er saa godt som *) Den bekendte Tekniker Th. Deck oplyser i sin Bog La Faience (Paris, 1887), at man i Castelli ikke benyttede Tinglasur, men begittede den raa Vare med hvidt Vlcenza-Ler og brændte den let for derefter at dekorere paa Begitningen, som man sluttelig overtrak med en Smelteblanding af Glas (Fritte) og Mønje (minium).