Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

149 altid Bunden og Kanten dekorerede hver for sig, Figurmotivet henlagt til Bunden, medens Kanten er smykket med Akanthusranker og andre Ornamenter, der ofte er oplivede med Blomster og legende Eroter. En Fig. 175. Liborio Grue: Platte med mythologiskffl Maleri. Castelli, ca. 1760. Samlingen Langaard, Kristiania. stor Dygtighed udmærker de bedste af Castellis Malere. Ikke helt med Urette har de undertiden følt sig paa Højde med de rigtige Malere i deres Samtid, idet de i Stedet for at dekorere Krukker og 1 allerkener hai malet Platter til at hænge paa Væggen. Men med deres afstumpede Kolorit, som mangler Dybde og Lyskraft, er Castellis Fayencei dog som Regel en lidt glædesløs Fremtoning, der ikke taaler Sammenligning med Renaissancens. De bedste Castelli-Malere er en Række Medlemmer af Familjen Grue, der igennem halvandet hundred Aar var virksom paa Fayencens Om- raade. Rækken begynder med Francesco Grue, af hvem der haves et betegnet Arbejde fra 1647, og slutter med Saverio Grue, der døde 1806 som Direktør for den kgl. Porcellænsfabrik i Capo di Monte. De be- rømteste af Familjen er Carlo Antonio Grue (1655—1723), der signerede sine Arbejder C.A. G., og Liborio Grue (1701—1776), der med sit fulde Navn har betegnet en smuk Terrin, med nøgne Figurer efter Annibale Carracci i South Kensington-Museet (Fig. 174), samt en Platte i den Langaard’ske Samling i Kristiania (Fig. 175), men ellers skrev sig L. G. I .