Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
150
Ogsaa Familjen Gentilt dannede i Castello et helt Dynasti af Malere.
Den ældste, der hed Bernardino G., døde 1683. Ham fulgte Carmine G.,
der døde 1763. Han signerede C. G. P. eller Cne G11 P. Hans Sønner
var Giacomo G. (1717—65) og Bernardino d. y. (1727—1813). Mange
andre Navne paa Castelli-
Malere er bleven fremdragne
af lokale Forskere. En stor-
artet Lokalsamling af Fayen-
cer fra Castelli fattes heller
ikke. Den findes i S. Martino-
Museet i Neapel. Ikke desto-
rriindre er Forskningen af
Forholdet mellem de navn-
løse Stykker og de stykke-
løse Navne paa dette snæv-
re Omraade knap begyndt
endnu.
Fig. 176. Blaamalet Skaal. Savona, ca. 1700.
Kunstindustrimuseet i København.
løvrig er det i langt højere Grad i Norditalien end i Syditalien, man
skal søge de keramiske Centrer fra det 17de og 18de Aarhundred. Dog
har disses Frembringelser et fra Renaissancetidens Majolika helt for-
skelligt Præg. Ligesom i Delft og andet Steds ved den Tid søgte man
i Norditalien at efterligne det kinesiske Porcellæn, som netop var be-
gyndt at blive kendt, og man gav derfor som Regel Afkald paa de mange
Farver for kun at dyrke den blaa. Hovedsædet for denne Industri af
ren Fayence (i Modsætning til Majolikaen) var SAVONA vest for Genua,
hvor der bl. a. udførtes store buklede Fade, Bækkener eller Skaale
(Fig. 176) med muslingagtig kruset Kant og dekorerede i en bleg blaa
med Blomster, Ranker, Landskaber, Figurer, de sidste gærne i Sam-
tidens Dragter. Savonas Glasur er god, let blaanende; men med deres
flygtige Maleri har Byens Fayencer dog som oftest et ret fabrikmæssigt
Fysiognomi. Omkring Midten af det 17de Aarhundred virkede her
Girolamo Salomini, hvis Signatur man mener at have i en sekstakket
Stjærne ledsaget af Bogstavet S; flere saaledes mærkede, ret raa og
uinteressante Stykker findes bl. a. i Museet i Sèvres. Stjernen fore-
kommer dog ogsaa med et S i Centrum og omsluttet af Cirkel-Indskriften
L’anno 1721 Agostino Ratti Fece in Sauona. Af denne Kunstner, der
døde 1775, besidder Berliner-Museet en Bund af en Skaal fra 1720 med
en Fremstilling af Venus’ Toilette, der mod al Sædvane er malet i Far-
ver i Castelli’s Manér. Andre Navne paa Savona-Malere er Gian. Anto-
nio Guidobono og hans Sønner Bartolomeo og Domenico Guidobono, Gian
Tommaso Torteroli, Bartolomeo Bolero, Jacques eller Giacomo Borrelli (ca.