ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
150 Ogsaa Familjen Gentilt dannede i Castello et helt Dynasti af Malere. Den ældste, der hed Bernardino G., døde 1683. Ham fulgte Carmine G., der døde 1763. Han signerede C. G. P. eller Cne G11 P. Hans Sønner var Giacomo G. (1717—65) og Bernardino d. y. (1727—1813). Mange andre Navne paa Castelli- Malere er bleven fremdragne af lokale Forskere. En stor- artet Lokalsamling af Fayen- cer fra Castelli fattes heller ikke. Den findes i S. Martino- Museet i Neapel. Ikke desto- rriindre er Forskningen af Forholdet mellem de navn- løse Stykker og de stykke- løse Navne paa dette snæv- re Omraade knap begyndt endnu. Fig. 176. Blaamalet Skaal. Savona, ca. 1700. Kunstindustrimuseet i København. løvrig er det i langt højere Grad i Norditalien end i Syditalien, man skal søge de keramiske Centrer fra det 17de og 18de Aarhundred. Dog har disses Frembringelser et fra Renaissancetidens Majolika helt for- skelligt Præg. Ligesom i Delft og andet Steds ved den Tid søgte man i Norditalien at efterligne det kinesiske Porcellæn, som netop var be- gyndt at blive kendt, og man gav derfor som Regel Afkald paa de mange Farver for kun at dyrke den blaa. Hovedsædet for denne Industri af ren Fayence (i Modsætning til Majolikaen) var SAVONA vest for Genua, hvor der bl. a. udførtes store buklede Fade, Bækkener eller Skaale (Fig. 176) med muslingagtig kruset Kant og dekorerede i en bleg blaa med Blomster, Ranker, Landskaber, Figurer, de sidste gærne i Sam- tidens Dragter. Savonas Glasur er god, let blaanende; men med deres flygtige Maleri har Byens Fayencer dog som oftest et ret fabrikmæssigt Fysiognomi. Omkring Midten af det 17de Aarhundred virkede her Girolamo Salomini, hvis Signatur man mener at have i en sekstakket Stjærne ledsaget af Bogstavet S; flere saaledes mærkede, ret raa og uinteressante Stykker findes bl. a. i Museet i Sèvres. Stjernen fore- kommer dog ogsaa med et S i Centrum og omsluttet af Cirkel-Indskriften L’anno 1721 Agostino Ratti Fece in Sauona. Af denne Kunstner, der døde 1775, besidder Berliner-Museet en Bund af en Skaal fra 1720 med en Fremstilling af Venus’ Toilette, der mod al Sædvane er malet i Far- ver i Castelli’s Manér. Andre Navne paa Savona-Malere er Gian. Anto- nio Guidobono og hans Sønner Bartolomeo og Domenico Guidobono, Gian Tommaso Torteroli, Bartolomeo Bolero, Jacques eller Giacomo Borrelli (ca.