Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

159 2. FRANKRIG. Et nationalt Kunsthaandværk svarende til den italienske Majolika havde Frankrig i sine Emaljer (Limoges). Maaske var det da disse, der forsinkede den franske Fayencekunsts Udvikling. Nok er det, at den først tog Fart i det 17de og 18de Aarhundred. Alt, hvad der gik forud, maa betegnes som isolerede Tilløb og Forsøg, selv om disse danner en Forhistorie af usædvanlig Interesse. At det var italienske Pottemagere, som lærte de franske Brugen af Tinglasur, tør betragtes som sikkert allerede af den Grund, at de tidligst daterede franske Fayencer, Rester af en Flisebelægning fra Slottet Écouen, viser en fuldstændig øvet og færdig Teknik af ganske samme Art som den samtidige italienske. Disse Fliser, af hvilke et Antal er an- vendte i Chantilly’s Trappehal, medens andre er spredte i flere Museer (Louvre, Cluny, Sèvres, Rouen, South Kensington, Hamborg), hidrører fra et Værksted i ROUEN. I hvert Fald to af dem (i Chantilly og Rouen) bærer Indskriften »a Rouen 1542«. Der mangler heller ikke Be- viser for, at der dér ved den Tid var en Fabrik for Fayence i Virksom- hed, thi i Arkiverne omtales en vis Masseot Abaquesne gentagne (range som esmailleur de terre. Man har desuden fundet en Kvittering fra ham for Levering af un certain nombre de carreaux de terre esmaillée, udført for haut et puissant seigneur messire le Connestable Grand Maistre de France, d. v. s. Connetablen af Montmorency, just den, der byggede Écouen. Af Masseot Abaquesne findes yderligere i Cluny-Museet nogle Flisebeklædninger, i Louvre et Altertrin fra et Kapel til Slottet Bâtie d’Urfé (Loire), hvis Gulv blev bestilt hos Abasquesne af Henrik Il’s Ambassadør i Rom, Claude d’Urfé. Det sidste er — atter paa italiensk Vis dekoreret med Figurer under Baldakiner, flammende Uiner, vingede Kvinder og musicerende Engle, alt i en bleg blaa, en gul, en lysegrøn og en mangan paa hvid Bund. 1 Centrum læses paa en Kar- touche Aarstallet 1551. Andre Arbejder end de her nævnte kendes des- værre ikke af Abaquesne, hvorimod man naturligvis har tilskrevet ham flere, bl. a. en Albarello med et Mandshoved mellem Grotesker, der til- hører Museet i Dieppe og i 1900 var at se i Paris. Om Abaquesne selv har været i Italien og lært Kunsten dér, eller om den er kommen til ham med en af de mange italienske Udøvere af alskens kunstnerisk Idræt, der i det 16de Aarhundred indvandrede til Frankrig, vides ikke. Alle- rede i det 16de Aarhundreds Begyndelse maa denne Indvandring have begyndt; thi fra den Tid stammer efter deres Stil at dømme de Fliser med Profilhoveder, som Louvre erhvervede i 1897, og som — skønt hid-