ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
160 rørende fra en Kirke i Brou (Ain) kun kan være udførte af Italienere. Mellem de mange saadanne, Frants I indkaldte, var der flere ouvriers de terre. En af dem var Girolamo della Robbia (af den store Florentiner- Slægt). Han var særlig beskæftiget ved det »Château de Madrid«, som Konsen lod opføre i Boulogne- Fig. 186. Josef lader sine Brødre fængsle. Lyon, 16de Aarhundreds 2den Halvdel. Louvre. skoven. Af dette Slot, som Phi- libert Delorme ironisk kaldte et château de faïence, medens det af Androuet Ducerceau be- tegnedes som et immense vais- selier, og som udelukkende var bygget af Terracotta, glaseret Ler og Emaljer, er der beklage- ligt nok kun bevaret nogle af de sidste, ni kolossale Plader i Cluny-Museet; Resten blev hug- get til Skærver efter Slottets Ødelæggelse 1792. I den anden Halvdel af det 16de Aarhundred og i Begynd- elsen af det 17de fulgte flere italienske Pottemagere i Girolamo della Robbias Spor. I LYON, hvor Italieneren Benedicto Angelo de Laurent var virksom saa tidligt som fra 1512—36, oprettede 1556 Sebastiano Griffo fra Genua og Domenico Tardessir fra Faenza en Majolikafabrik; en anden grundedes 1575 af Giulio Gambino fra Faenza og Gian Francesco fra Pesaro. Af Lyoner- Fayencer, som med alle Forbehold tør tilskrives disse Fabriker, eller som i hvert Fald er franske og hidrører fra det 16de Aarhundreds 2den Halvdel, har man saavel i Louvre, som i Sèvres Prøver. De er alle figurligt dekorerede og i Stilen ganske urbinatiske. Men de har visse Værksteds-Ejendommeligheder (f. Ex. i Landskabsbaggrunden tre ko- niske blaa Bjerge, i Fremstillinger af Havet regelmæssigt ordnede Bølger, i Kødtonerne en ejendommelig og dominerende rødlig gul, i Luft og Sø en egen lyseblaa og lysegraa), som muliggør en Gruppering af flere Styk- ker omkring de faa, der i Kraft af franske Indskrifter paa Bagsiderne tør betragtes som værende af sikker fransk Herkomst. Saadanne Ind- skrifter, der, ligesom de tilsvarende paa de italienske istoriati, refererer sig til Indholdet af Fremstillingerne, finder man i Sèvres paa et meget smukt Fad med Dronningen af Sabas Besøg hos Salomon, i Louvre paa et Fad med Joseph, der lader sine Brødre fængsle (Fig. 186), samt paa nogle Tallerkener, paa hvis Forsider er malet Herkules og Omphale,