Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
rørende fra en Kirke i Brou (Ain) kun kan være udførte af Italienere.
Mellem de mange saadanne, Frants I indkaldte, var der flere ouvriers de
terre. En af dem var Girolamo della Robbia (af den store Florentiner-
Slægt). Han var særlig beskæftiget ved det »Château de Madrid«, som
Konsen lod opføre i Boulogne-
Fig. 186. Josef lader sine Brødre fængsle. Lyon,
16de Aarhundreds 2den Halvdel. Louvre.
skoven. Af dette Slot, som Phi-
libert Delorme ironisk kaldte
et château de faïence, medens
det af Androuet Ducerceau be-
tegnedes som et immense vais-
selier, og som udelukkende var
bygget af Terracotta, glaseret
Ler og Emaljer, er der beklage-
ligt nok kun bevaret nogle af
de sidste, ni kolossale Plader i
Cluny-Museet; Resten blev hug-
get til Skærver efter Slottets
Ødelæggelse 1792.
I den anden Halvdel af det
16de Aarhundred og i Begynd-
elsen af det 17de fulgte flere
italienske Pottemagere i Girolamo della Robbias Spor. I LYON, hvor
Italieneren Benedicto Angelo de Laurent var virksom saa tidligt som
fra 1512—36, oprettede 1556 Sebastiano Griffo fra Genua og Domenico
Tardessir fra Faenza en Majolikafabrik; en anden grundedes 1575 af
Giulio Gambino fra Faenza og Gian Francesco fra Pesaro. Af Lyoner-
Fayencer, som med alle Forbehold tør tilskrives disse Fabriker, eller
som i hvert Fald er franske og hidrører fra det 16de Aarhundreds
2den Halvdel, har man saavel i Louvre, som i Sèvres Prøver. De er alle
figurligt dekorerede og i Stilen ganske urbinatiske. Men de har visse
Værksteds-Ejendommeligheder (f. Ex. i Landskabsbaggrunden tre ko-
niske blaa Bjerge, i Fremstillinger af Havet regelmæssigt ordnede Bølger,
i Kødtonerne en ejendommelig og dominerende rødlig gul, i Luft og Sø
en egen lyseblaa og lysegraa), som muliggør en Gruppering af flere Styk-
ker omkring de faa, der i Kraft af franske Indskrifter paa Bagsiderne
tør betragtes som værende af sikker fransk Herkomst. Saadanne Ind-
skrifter, der, ligesom de tilsvarende paa de italienske istoriati, refererer
sig til Indholdet af Fremstillingerne, finder man i Sèvres paa et meget
smukt Fad med Dronningen af Sabas Besøg hos Salomon, i Louvre paa
et Fad med Joseph, der lader sine Brødre fængsle (Fig. 186), samt paa
nogle Tallerkener, paa hvis Forsider er malet Herkules og Omphale,