Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

164 det knyttet til en enkelt Mand (maaske en Bogbinder eller en Guldsmed, der kun var Pottemager i sin Fritid) og forudbestemt til at dø med ham. Nogen Levedygtighed kunde der heller ikke være i denne Luxus- fabrikation, som synes at skyldes et Lune. Den var uden Tradition og efterlod heller ingen saadan. Dermed være dog ikke sagt, at man ikke i vore Dage har forsøgt at efterligne Saint-Porchaires Fayencer. Natur- ligvis er det sket, baade bona fide og i falsknerisk Øjemed. Fra Minton i Stoke skriver sig bl. a. ret gode Kopier, som dog alene af den Grund ingen Fare frembyder, at intet fornuftigt Menneske vil tiltro sig Held til at »finde« noget paa et Omraade, paa hvilket der udover de kendte og bogførte Stykker ikke er gjort et eneste yderligere Fund i de sidste 30 Aar. Medens man i Tyskland har kaldt PALISSY »eine gefallene Grösse«, regner Frankrig ham endnu til sine plus pures et plus belles gloires. Som de fleste andre Renaissancemennesker, hvem Historien nævner som typiske som saadanne, var han en Grubler, en Ruger over alle Livets dunkle Problemer, en Universalaand, som søgte at favne alt og fatte alt med sin Forstand. Han var Glasmager og Glasmaler, Geometriker, Ke- miker, Geolog, Pottemager, Havekunstner, filosofisk Forfatter og meget andet. Verden kunde staa i Flammer, Fattigdom og Elendighed vise ham deres Skrække-Aasyn: uforstyrret af alt blev han ved sit Problem. Skønt han har efterladt sig mange Underretninger om sig selv, er lians Fødsel og Ungdom endnu dunkle. Sandsynligvis var han født 1510 i en lille By i Departementet Dordogne i det sydvestlige Frankrig. Herfra skal han være bleven bortført af en Geonietriker, der følte sig fortryllet af hans tidlige Intelligens og sørgede for hans videre Uddannelse. Men denne Legende stemmer daarlig overens med det udpræget autodidak- tiske ved Palissy, stemmer ogsaa daarlig med vor eneste sikre Viden om hans Ungdom, nemlig at han begyndte som Glasmaler. Det var for- modentlig som saadan, han tidlig forlod sit Fædrenehjem og gennem- strejfede Frankrig fra By til By; Kirker og Slotte gav den Gang en Glas- maler nok at gøre. Men hans Hu stod til andet og mere end det Haand- værk, han havde lært. Han besøgte Kemikernes Laboratorier og de Lærdes Raritetskabinetter; han studerede Jordbundens Beskaffenhed, Forstkultur og meget andet, — altsammen med samme Sans for den exakte Forskning. Efter denne Rejse slog han sig ned som Glasmaler i Byen Saintes ved Charente, men arbejdede her ogsaa som Landmaaler og fik i 1544 af Regeringen den Opgave at undersøge Saltsumpene ved Kysten. Dette gav ham Anledning til nye Rejser, nye Iagttagelser, nye Projekter, der- imellem et senere udført til Byen Saintes’ Forsyning med Drikkevand. Saa giftede han sig og lagde sig en stor Familje til.