Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Det maa have været mellem 1540 og 1550, at en ringe Omstændighed førte til en stor Forandring i hans Liv, idet en Skaal af emaljeret Ler faldt ham i Hænde og syntes ham sa'a smuk, at den ganske betog hans Sanser. »Fra det Øjeblik«, siger han selv, »gav jeg mig uden Hensyn til, at jeg ikke havde det mindste Kendskab til Pottemager-Ler, til at søge efter Emaljer, omtrent som en Mand, der famler sig frem i Mørket«. Det lader sig ikke sige, hvad det var for et Stykke Fayence, der bragte ham i saadant Oprør. Efter nogles Mening maa det have været et Arbejde af Tyskeren Hirsvogel, efter andres en Saint-Porchaire- Fayence. Men det kan ligesaa godt have været et Stykke italiensk Majolika og maaske aller snarest dette, eftersom Palissy paaviselig stod i Forbindelse med Hoffet i Ferrara. Men hvorledes det nu end forholder sig hermed, var den arme Glasmaler til sin og sin Familjes Ulykke fore- løbig greben af en fix Idé, som ikke forlod ham, før han havde fundet, hvad han søgte. Han forsømte for sine Forsøg sin Forretning; han ge- raadede i Gæld; han lærte Sult og Nød at kende. Men intet hjalp. Han blev ved sin Ovn, døv endog for sine hungrende Børns Skrig. Ganske forfra maatte han lære sig alt. En Dag ser han, at en af hans Glasurer virkelig er smeltet, og han tror at være paa den rette Vej. Men der er-langt igen. Gang efter .Gang maa han ombygge sin Ovn. Efter mange nye Prøver staar han foran den afgørende Brand. Sex Dage og sex Nætter tilbringer han ved den aabne Ovn, ustanselig forsynende den med frisk Ved. Emaljerne smelter ikke. I Angst og Fortvivle se kaster han ind i Ovnen alt, hvad han har ved Haanden. Stakittet i hans Have, Borde og Stole splintres under hans desperate Øxe. I den Tro, at han er bleven gal og vil stikke Ild paa sit Hus, iler hans Naboer til. da: er Emaljerne smeltede, Hemligheden funden, Narren forvandlet til et Geni. _ .. , . Problemet var nu løst, men det galdt om at udnytte Opfindelsen. En ny Ovn blev bygget, denne Gang i fri Luft. Deraf nye Vanskelig- heder. Til Tider lykkedes ham en enkelt af de farvede Glasurer, han søgte; men hvad hjalp det, naar de andre mislykkedes. ans til mangefarvede Stykker, og at stemme Ilden saaledes, at samt ige Emaljer reagerede ensartet paa den, voldte ham en Uendelighed a Kvaler. Først efter fulde femten Aars Forsøg gik hans Arbejder sa farverige ud af Ilden, som han havde drømt dem, og først nu begyndte en lykkeligere Tid for ham. . . Højst mærkeligt er det at se, hvorledes han skabte sig sin for. Genre i det ny Sirf. Han efterlignede hverken Sa.nt-Porelwres eller Hirsvogels Arbejder. Ligesaa lidt den italienske Majohka. Naturforsker, som han var, gik han til Naturen og hentede tra den sine Motiver.