Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

paa de ægte Ugler den ældste daterede, der er fra 1540 (tidligere i Samlingen Thewalt, nu i Kunstgewerbemuseum i Köln). Beslægtet med Uglerne er en af Rob. Schmidt (Der Cicerone, II, p. 667 ff.) fremdragen Krukke i Form af en Dobbeltørn. Ogsaa den er malet i blaat under Glasur og har paa Brystet et Vaaben i kolde Farver. Den findes paa Co- burgs Kastel og synes at være den eneste i sin Slags. Hvad nu Hafnerkeramiken angaar lader den sig dele i to Grupper: Ovn- og Kar-Keramik, den sidste af Kak- lernes Slægt. Naar og hvor glaserede Ovnkakler første Gang er brugt, lader sig næppe oplyse. Brændte Lerfliser med Glasur var allerede i den romanske Tid i Fig. 197. BIaamalet Fad med ^evindelig Halvfigur. Sydtyskland, 1531. Germanisches Museum. Brug overalt; i Frankrig tilhører de ældste (fra Korkapellerne i Saint- Denis) det 12te Aarhundred. Men først fra det 14de Aarhundred kendes egentlige Ovnkakler, og af mid- delalderlige Kakkelovne existerer næppe nogen, som er ældre end fra det 15de. Det er bekendt nok, at Schweiz har leveret et stort Kon- tingent til de Ovne, som er bevarede. De dér udførte Ovne fra Renaissance- tiden er dog som Regel let kendelige fra de samtidige tyske, idet de i god Overensstemmelse med Majolikaens tidlige Indpas i Landet bestaar af tinglaserede flade Kakler med Male- rier i levende Farver, medens de tyske overvejende er i farvet Relief uden paamalede Prydelser. I Centrum af den schweiziske Ovnfabrikation staar Familjen Pfau i WINTERTHUR, et Fig. 198. Fad med Kvindeportræt. Syd- tyskland, ca. 1545. Museet i Hamborg. < helt Dynasti, hvis daterede og beteg- nede Arbejder rækker fra 1591 til 1738 og muligvis endnu længere. Foruden denne Slægt arbejdede i Winterthur Familjerne Ehrhart og Graaff. Af en Laugsprotokol fremgaar det, at Byen 1674 havde ikke mindre end 20 zünftige Hafnere. Medens man i Schweiz altsaa med Forkærlighed gjorde Ovnene ma-