Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
Fig. 199. Fad med en Fremstilling af
„Sommeren“ i firfarvet Maleri. Randen
blaamalet. Winterthur, ca. 1625.
Museet i Hamborg.
leriske med alle de i Maj olika’en benyttede Midler, lagde man i Tysk-
land Vægten paa at gøre dem plastiske, en Stræben, som naturligt
fulgte af, at man dér var henvist til Brugen af de farvede Blyglasurer,
hvormed der ikke ligefrem lod sig male. De ældste, endnu gothiske tyske
Ovne er gærne grønt, sjældnere gult
eller brunt glaserede. Først omkring
Aar 1500 begyndte de tyske Hafnere
at anvende flere Farver paa én og
samme Kakkel, og først endnu senere
vovede de sig lejlighedsvis til at følge
de schweiziske Forbilleder og gøre
flade Kakler med Maleri i én eller
flere Farver. Den ældste Kakkel af
den Art (i det østrigske Museum i
Wien) bærer Aarstallet 1533 og fore-
stiller David og Bathseba paa Bag-
grund af en rig Renaissancegaard.
Sex Aar yngre er en hel Ovn (i Pri-
vateje i Wien), hvis polygone Overdel
er dekoreret med Illustrationer til
Samuels Bog. Men sligt var, som an-
tydet, Undtagelser. En berømt sent-
gothisk Ovn, dateret 1501 (i Slottet Hohensalzburg), er allerede byg-
get efter det Princip, som blev det raadende mellem de tyske Ovn-
byggere i Renaissancetiden. Den er i to Etager, af hvilke den under-
ste (indeholdende Ildstedet) er bredere i Gennemsnit end den øverste
(indeholdende Træk- og Røgkanalerne) og hviler paa Fødder, der har
Form af Løver. Denne Konstruktion, der var given af Ovnens Brug,
blev kun lidet varieret i Renaissancetiden. Mangfoldig var derimod
den plastiske Dekoration, hvormed den dækkedes. Hermer, Karya-
tider, Pilastrer vexlede i de vertikale Led, ornamentale Friser prydede
de horizontale, medens Nischer eller Medaljoner med Figurer brød de
mellemliggende Fyldinger og Flader. Motiverne i de figurlige Frem-
stillinger var fortrinsvis mythologiske, allegoriske, kristelige, historiske.
Der var Billeder af Oldtidshelte, af romerske Imperatorer og tyske
Kejsere, af Apostle og Helgene, og der var Sindbilleder paa Kunster og
Videnskaber, Dyder, Dødssynder, Elementerne, Sanserne, Aldrene og
Verdensdelene. Man foretrak saadanne Motiver, hvis Figur-Antal var
deleligt med fire for at faa Ovnens fire Sider ligelig fyldte med Figurer.
Men naar galt skulde være, betænkte man sig dog ikke paa at udelade
en af de fem Sanser eller en af de tolv Apostle. Kompositionerne tog