ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
176 Fig. 199. Fad med en Fremstilling af „Sommeren“ i firfarvet Maleri. Randen blaamalet. Winterthur, ca. 1625. Museet i Hamborg. leriske med alle de i Maj olika’en benyttede Midler, lagde man i Tysk- land Vægten paa at gøre dem plastiske, en Stræben, som naturligt fulgte af, at man dér var henvist til Brugen af de farvede Blyglasurer, hvormed der ikke ligefrem lod sig male. De ældste, endnu gothiske tyske Ovne er gærne grønt, sjældnere gult eller brunt glaserede. Først omkring Aar 1500 begyndte de tyske Hafnere at anvende flere Farver paa én og samme Kakkel, og først endnu senere vovede de sig lejlighedsvis til at følge de schweiziske Forbilleder og gøre flade Kakler med Maleri i én eller flere Farver. Den ældste Kakkel af den Art (i det østrigske Museum i Wien) bærer Aarstallet 1533 og fore- stiller David og Bathseba paa Bag- grund af en rig Renaissancegaard. Sex Aar yngre er en hel Ovn (i Pri- vateje i Wien), hvis polygone Overdel er dekoreret med Illustrationer til Samuels Bog. Men sligt var, som an- tydet, Undtagelser. En berømt sent- gothisk Ovn, dateret 1501 (i Slottet Hohensalzburg), er allerede byg- get efter det Princip, som blev det raadende mellem de tyske Ovn- byggere i Renaissancetiden. Den er i to Etager, af hvilke den under- ste (indeholdende Ildstedet) er bredere i Gennemsnit end den øverste (indeholdende Træk- og Røgkanalerne) og hviler paa Fødder, der har Form af Løver. Denne Konstruktion, der var given af Ovnens Brug, blev kun lidet varieret i Renaissancetiden. Mangfoldig var derimod den plastiske Dekoration, hvormed den dækkedes. Hermer, Karya- tider, Pilastrer vexlede i de vertikale Led, ornamentale Friser prydede de horizontale, medens Nischer eller Medaljoner med Figurer brød de mellemliggende Fyldinger og Flader. Motiverne i de figurlige Frem- stillinger var fortrinsvis mythologiske, allegoriske, kristelige, historiske. Der var Billeder af Oldtidshelte, af romerske Imperatorer og tyske Kejsere, af Apostle og Helgene, og der var Sindbilleder paa Kunster og Videnskaber, Dyder, Dødssynder, Elementerne, Sanserne, Aldrene og Verdensdelene. Man foretrak saadanne Motiver, hvis Figur-Antal var deleligt med fire for at faa Ovnens fire Sider ligelig fyldte med Figurer. Men naar galt skulde være, betænkte man sig dog ikke paa at udelade en af de fem Sanser eller en af de tolv Apostle. Kompositionerne tog