Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

183 synes at have noget indre Sammenhæng med den øvrige Dekoration, og hvis dekorative Virkning er tvivlsom (Fig. 203). For noget snart barokt, snart barnligt, snart bondsk eller ligefrem barbarisk kan man over- hovedet ikke frikende hele denne keramiske Gruppe. Men paa den anden Side maa man indrømme dens bedste Stykker, at de i Henseende til koloristisk Virkning mangen Gang er af en sand Urkraft og ogsaa dermed er en tro historisk Afspejling af den friske Genfødelsens Tid, som de til- hører og paa mange Maader frem- maner. Saaledes er Egebladet, (1er paa mange Stykker forekommer som dekorativt Fyld, og som mellem Samlere gælder for en Slags Erstat- ning for Signatur, i Virkeligheden Fig. 206. Fad med Bispen Balth. v. Prom- nitz’s Vaaben. Schlesien, ca. 1550. Kunst- gewerbemuseum, Berlin. det Tegn, hvorunder den tyske Bon- de paa Reformationstiden stredes for sin Tro og sin Ret. Efter at Hirsvogel-Theorien var fældet, stod man ret raadvild m. H. t. Spørgsmaalet om Hafnerkeramikens Hjemsted. Falke har tidligere ment at kunne pege paa Köln. At et af Centrerne for Fabrikationen var NÜRNBERG, er dog sandsyn- ligt alene af den Grund, at Byens og dens fornemme Familjers Vaaben hyppig træffes paa de herhen høren- de Arbejder. Af Arkiv-Undersøgelser fremgik det desuden, at en vis Paul Pfenning og hans Svend, KunzPreu- nin!i i Nürnberg Aar 1541 blev dømte f°r at have fabrikeret Krus, der paa en °g samme Tid var dekorerede med Korsfæstelsesscener og Frem- stillinger af Pibere, Trommeslagere °g Bondedanse. I Krus med saa- danne Fremstillinger har Walcher v<)n Molthein, der senest og mest indgaaende har beskæftiget sig med hele Gruppen, med rimelig Grund set Arbejder af Paul Preuning eller fra hans Værksted. Mindre over- bevisende synes de Aarsager, af hvilke han til Hirsvogels Kompagnon, Oswald Reinhard, henfører en Gruppe, som er kendelig paa, at den er 207. Fad med et memento mori. Schle- sien, ca. 1550. Museet i Hamborg.