ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
dekoreret med Portrætmedaljoner, Akanthusblade og Ranker, medens Grunden mellem disse er »sandkastet« med finere eller grovere Sand, inden den blev glaseret (Fig. 204). Megen Fortjeneste har den nævnte Forfatter indlagt sig ved i et særligt Skrift (»Bunte Hafner-Keramik der Renaissance in den österreichischen Ländern«) at sondre den østrigske Hafner- Keramik fra den tyske og bl. a. paa- pege den store Rol- le indenfor denne, SALZBURG har spillet. Den førnævn- te gothiske Ovn fra 1501 viser, hvor tid- ligt Hafnerne her var Herre over de- res Haandværk; en »Zunftkachel« (Fig. 205), d. v. s. en Slags Laugsskilt fra 1561, med en Fremstilling af fire Figurer, deraf to Hafnere ved deres Arbejde (Samlingen Figdor i Wien), viser, hvilken kunstnerisk Kultur de ved den Tid havde tilegnet sig. Langt lavere synes Hafner- Haandværket at have staaet i Sachsen, hvis man skal dømme efter det eneste authentiske Stykke herfra, et længe kendt Krus, der ifølge sin Indskrift er udført i det derværende ANNABERG af en Pottemager ved Navn Martin Kotier. En særlig og let kendelig Gruppe danner ende- li« SCHLESIENS Hafner-Keramik, som samler sig omkring en lille Række Fade: i Berliner-Museet et med Breslauer-Biskoppen Balth. v. Promnitz’s Vaaben (Fig. 206), i Museet i Troppau et Fad med Por- træt af Kejser Rudolf II; sammesteds og i Museet i Breslau to med Kors- fæstelsesfremstillinger; i Hamborgs Museum et do. og et med et memen- to mori i Form af en sovende Dreng, der støtter sig til et Dødninge- hoved (Fig. 207). Det ældste af disse Fade (med Bispevaabnet) er fra ca. 1550; Korsfæstelses-Fadet i Hamborgs Museum fra 1554; det yngste