Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 209. Brunt Krus fra Maximinen- strasse, Köln, ca. 1540. Kunstgewerbe- museum, Köln. (Korsfæstelses-Fadet i Breslau) fra 1612. Typisk for samtlige Stykker er en Teknik, hvormed de. afviger fra den øvrige Hafner-Keramik, idet Tegningen her med et spidst Instrument (Penselskaftet?) er ridset i det vaade Ler for at forhindre Farverne i at flyde sammen, ligesom Farvernes Virkning ogsaa i og for sig er en anden end i den øvrige Gruppe, idet den ikke skyldes Blyglasurer eller en Blanding af Bly- og Tinglasurer, men udelukkende er fremkaldt med de sidstnævnte. — Skønt den tyske Hafner-Keramik ogsaa kulturhistorisk set har stor Be- tydning, er det dog i langt højere Grad det samtidige Stentøj*), som afspejler den tyske Renaissance. Fra intet andet Omraade af den tyske Renaissancetids Kunsthaandværk slaar den borgerlige tyske Renaissanceaand En i Møde saa ren og ublandet, som fra dette. Det er, dette Stentøj, født i Øllandet Tysk- land, skabt uafhængigt af Vinlandet Italien paa og for et Milieu, hvis Forestillinger var uforvælskede, ren- livet tyske. Man mærker det allerede paa Stentøjets Former: de drøje Krus og Kander, de frodige Dunke, som giver godt Maal paa det gode 01 og har Evne til at holde det godt koldt. Man mærker det dog endnu mere paa Forsiringerne. Thi naar de ikke indskrænker sig til at være ornamentale, staar der presset i dette Stentøj en Billedverden, som ogsaa uden de jævnlig tilføjede Deviser og Ordsprog anskueliggør os, hvad der var Tiden helligt, og hvad der syntes den komisk, hvad den mente om Christus, om Paven, om Kejseren, om Landsknægten, om Bonden, om Kvinden, om Jagt, om Handel, om Kermesser og meget andet mellem Himmel og Jord, medens Vaaben og Bomærker borger for, at disse Kander og Krus ikke var Skuestykker, men Husgeraad, hvortil man følte sig nært og nøje knyttet. *) Som allerede bemærket i Forordet, har Forfatteren for det følgende Afsnits Ved- kommende stolet mere paa Otto v. Falke’s ypperlige store Bog om det rhins e Stentøj (Berlin, 1908) end paa sit eget Kendskab til dette. Ogsaa or en s øne Del af Afbildningerne paa de følgende Sider staar Forfatteren i Gæld til den nævnte Bog.