Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

186 Om Oprindelsen til det tyske Stentøj vides saa godt som intet. 1 id- lige middelalderlige Tilløb til dets Former kendes ganske vist. Men de er lige saa lidt Stentøj i den senere Forstand af Ordet, som de fra DREI- HAUSEN ved Marburg i Hessen omkring eller umiddelbart efter 1400 Fig. 210. „Skæggemand“. Köln, 16de Aarli. Kunstgewerbe- museum, Köln. udførte brunrøde Kar med punslede eller paalagte Forsiringer. Først i den sentgothi- ske Tid blev Saltglasuren opfunden eller indført i Tyskland, og først dermed var det egentlige Stentøj skabt. Det tyske Stentøj bestaar af naturligt Pibelér, der ved høj Temperatur er brændt, indtil det »sintrede«, d. v. s., at det blev smeltet til en tæt, for flydende Stoffer uigennemtrængelig Masse, der er saa haard, at den ikke kan ridses med Staal. Da det dertil egnede Ler ikke findes overalt, ind- skrænkede Stentøjsfabrikationen sig til bestemte Egne; i Aarhundreder var dens Midtpunkt Rhinlandet fra Koblenz til Köln. Dens nuværende Benævnelse »rhinsk Sten- tøj« er dog af temlig ny Dato. Thi efter Fabrikationens Nedgang og Ophør i det 18de og 19de Aarhundred geraadede dens rette Hjemsteder i Forglemmelse, og da i vore Dage Samlernes Opmærksomhed (omtrent fra 1865—70) begyndte at fæstne sig ved den, fik den Navn af grès flamand, flamsk Stentøj, idet man troede, den skrev sig fra flamske. Distrikter, hvad den ogsaa for saa vidt gjorde, som et af dens Centrer, Raeren i Provinsen Limburg, i Re- naissancetiden stod under nederlandsk Overhøjhed. Allerede længe har det dog nu været fastslaaet, at Fabrikationen havde sit væsentligste Tilhold i det Nassau’ske »Kannebäckerländchen«, paa den højre Rhin- bred i HOEHR, GRENZHAUSEN og SIEGBURG, paa den venstre Rhinbred i KÖLN, FRECHEN og RAEREN (Fig. 208). Herfra ud- bredte den sig ganske vist til de nærmest liggende Egne af Frankrig og Nederlandene, men uden dér at faa blot tilnærmelsesvis samme Betyd- ning som i det Tyskland, der i tusindtal udførte dens Produkter til hele det nordlige Europa. Det rhinske Stentøj blev drejet paa Pottemagerskive og fik sine Pro- filer ved Hjælp af skaarne Skabeloner (»Stege«) af Metal eller Iræ. Han- kene formedes paa fri Haand af Vulster af Leret og trykkedes endnu vaade paa Karrets Korpus. Naar Karret var vindtørret, dekoreredes det ved Skæring eller ved Paalægning af Forsiringer, som blev pressede