Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 221. Hvid „Schnelle“ med bibelske Rundbilleder og Ornamenter efter Alde- grever. Siegburg, ea. 1560. Kunstgewerbemus., Köln. Produkter endnu ikke hvid, men graalig og ofte plettet med gullige eller rødlige Skjolder, som skyldes Berøring med Ovnens Flammer. I det 16de Aarhundred fæstner sig de for Siegburg særlig karakteri- stiske Former. Fremtrædende mellem disse er den høje slanke »Schnelle« med mythologiske, bibelske eller allegoriske Fi- gurer eller med Vaaben, altsammen anordnet paa den tidligere omtalte Maade i tre Fyldinger paa Højkant, der tilsammen dækker Schnellens afskaarne Kegleform. Snart er disse Fyldinger ens, snart er den midterste afvigende fra de to, af hvilke den flankeres, snart er de alle tre for- skellige. En anden iøjnefaldende Gruppe dan- ner Tudekanderne, de saakaldte »Schnabelkrüge« med den tynde lange Tud, der ved en rørformet Bro (»Dille«) er forbunden med Korpus. 1 re Slags Forsiringer forekommer paa disse Kander eller Krus: for det første regelmæssig indskaarne Fladsnit og Karver, der tjener til at mønstre Overfladen; for det andet fordybede Ornamenter, som med ophøjede Stempler er trykte i det end- nu bløde Ler; endelig Friser, Medaljoner, Mask- er, Vaaben m. m., som er paalagte i Relief ved Hjælp af Hulformer af brændt Ler. Med Aftryk- ket af Formen fulgte undertiden Formskærerens Initialer og et Aarstal. Det ældste Aarstal, man har fundet paa hvidt Siegburg-Stentøj, er 1528, det yngste 1631. Hyppigst forekommer Aarstal paa Stykker fra Tiden mellem 1560 og 1610. I lang Tid laa Fabrikationen i nogle faa Fa- miljers Hænder; af disse Familjer bar de mest udstrakte og ansete Navnene Kniitgen (Knuyt- §in), Simons (Zeimans), Flach (Vlach) og Omian (Oem Johan). ' Knütgen’erne baade de talrigste og de fornemste, og et Me em a < enne Slægt, Anno Kniitgen, er i vore Dage bleven Siegbuigs berøm es e o mager, efter at Falke paa sindrig Vis og sandsynhgt ngtigt har til- skrevet ham og en for hans Værksted i Aarene 1559—68 virkende o- nogrammist FT Størstedelen af de skønneste Siegburgske Typer, om Kendetegn for hans Værksted gælder efter Falke noget vist gamme «. ags i hans Former, som viser, at hans Virksomhed havde Rod i gothiske Traditioner; i hans Snabelkander (Fig. 219) er f. Ex. den gamle gothiske