Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

194 stille Skove, hvor dog kun en kummerlig Tilværelse ventede dem. Rig- tignok blev der senere gjort Forsøg paa at genoprette Industrien i Sieg- burg, men alle Forhaabninger i saa Henseende kuldkastedes, da Fransk- mandene i 1688 besatte Byen og plyndrede og afbrændte den. Endnu en Fig. 220. Lazarus-»Schnelle“ af Mono- gram misten FT. Siegburg, 1559. Germanisches Museum. Gang, i det 18de Aarhundreds Begyndelse, søgte man at samle den gamle »Zunft« omkring de gamle strenge Statu ter. Men forgæves med Hensyn til Resultaterne. De kunstneriske Tradi tioner var i Mellem- tiden uigenkaldelig tabte. Hemligheden ved Siegburgs Fabrika- tion i dens Glanstid laa først og frem- mest i det benyttede Ler, som havde den Egenskab, at det ikke havde Urenheder eller Uregelmæssigheder, der krævede at dækkes med en farvet Glasur, men var hvidt og brændte sig hvidt under Brand- en. Undertiden dækkede man i Siegburg enkelte Dele af en Kande eller et Krus med blaa Glasur; undtagelsesvis gav man ogsaa — formodentlig paa særlig Bestil- ling — Tingene et gulbrunt eller rødligt Overtræk. Men som Regel lod man dem beholde deres naturlige hvide Farve, og da man kun behøvede at lade Saltglasur- en nedfælde sig over dem som en ganske tynd Hud over Leret, traadte alle For- siringer i dette frem med samme Grad af Skarphed, hvormed de var skaarne eller pressede. Til det ældste Stentøj fra Siegburg, som endnu ikke altid synes saltglaseret, hører nogle smaa Hankekrus med tragtformet Hals og bølgelinjet Fod, hvis Form er frembragt ved Fingertryk i det vaade Ler. De tidligste af disse er gærne prydede med et ret raat skaaret Krist- torn-agtigt Blad-Ornament, de noget yngre med tre paalagte Rund- billeder i Relief, indeholdende Vaaben, Dyr, Ornamenter, sjældnere en Mariefigur eller Hoveder. Jævnlig er saadanne Smaakrus udstyrede med Dobbelvæg som Følge af, at der i den udvendige Væg er udskaaret gennembrudt gothisk »Masswerk« (Fig. 218). Farven er i disse tidlige