Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

de antages paa Grund af Navneligheden at have gjort Uglen til en Slags Sindbilled paa deres Haandværk. - I SIEGBURG blev der allerede omkring Aar 1300 fremstillet Stentøj. Fra det Ude Aarhundred haves Arkiv-Oplysninger om Haandværket, og allerede i det 15de Aar- hundreds 1ste Halvdel sluttede dets Udøve- re sig sammen i en »Zunft«, som udmærkede sig ved sine strenge Regler. Det var en saa- kaldet »gesperrte« Zunft, d.v. s., at kun ægte- fødte Børn af Byens egne Mestre kunde op- tages i den og kun efter en Læretid paa 6—7 Aar. Laugets højeste Myndighed, som bl. a. vaagede over Varernes Kvalitet, var »die vier gekorenen Meister des Handwerks«, Fig. 218. Hvidt Bæger med .Mass- werkrose“. .Siegburg, IG. Aarh.s 1. Halvdel. Kunstgewerbein., Köln. hvem ubetinget Lydighed skyldtes. Det saakaldte »Dienstjahr« gik fia andre Tider af Aaret maatte der ikke >. Ovnene maatte kun fyldes med uden Medhjælp maatte have mere Aske-Onsdag til Mortensdag; paa arbejdes, saa lidt som ved kunstigt Lys en vis Mængde Varer, og ingen Mester u end ni Ovne, ingen med udlærte Sønner og Svende mere end sexten. Da Haandværket var paa sit højeste i Siegburg, brændtes der i 70 Ovne. Ogsaa Priserne paa Varerne var fast- satte af Lauget, og disses Udførsel strengt kontrolleret. Saaledes maatte kun Kolner-Købmænd besørge Af- sætningen til Hamborg og de andre Hansa-Stæder, som var Siegburgs største Kunder; i Handelen kaldtes Varen derfor hyppig »Kölnisches Steingut«. Indtil 1632 holdt Fabrika- tionen sig nogenlunde paa samme Højde. Men efter at Byen i hint Aar var bleven stormet og ødelagt af Svenskerne under Anførsel af Gene- ral Baudissin, udvandrede Største- delen af dens Pottemagere til Alten- rath for at opslaa deres Værksteder fjærnt fra Krigstummelen i de store 219. Hvid Kande af Anno Knûtgen. Siegburg, 16de Aarh.s 2den Halvdel. Museet i Darmstadt. 25