Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 217. Brun og blaat-pletlel Dunk med Vaaben. Frechen, 1595. Tidl. i Saml. Oppenheim. men disse maa betragtes som mere eller mindre mislykkede i Bræn- dingen. Den tilstræbte Farve var en kastanjebrun af den samme Tone, som senere udmærkede Raerens Produkter; men som oftest naaede man i Köln-Frechen ikke længere end til en lysebrun eller gullig. Som et Kendetegn for Frechens Stentøj nævner Schuer- mann (Mille inscriptions des vases de grès dit fla- mand, Anvers 1885), at det i Modsætning til an- det Stentøj i Bunden næsten altid bærer ellip- tiske Spor af Afsnøringen fra Skiven, paa hvilken det er drejet. Af Former, som Köln-Frechen har opfundet eller givet den sidste Fuldendelse eller blot en særlig Udbredelse, maa fremhæves den saa- kaldte »Trichterkanne«, d. v. s. en enøret Kande med tragtagtig udvidet Hals,ovalt Korpus, bølge- linjetbred Fod. Endvide- re det saakaldte »Sturzbecher«, et ligeledes tragthalset Krus med et Korpus i Form af en tykmavet Mand, hvis Hoved er sat i Stedet loi Foden saaledes, at Kruset kun kan staa i omvendt Stilling paa Tragt- halsen. Fremdeles det pæreformede Krus med Hank og med vid Aab- ning med eller uden Skæggemaske. paa Halsen, Tudekanden, det kugleformede Krus med snæver cylindrisk Hals, endelig Pinten og Schnellen, hvis allerede ovenfor antydede Former oprindelig var laante fra Bødkernes Trækrus og længe bevarede en Mindelse om deres Af- stamning i de Rækker af Vulster (i Lighed med Tøndebaand), de bar om Foden og Halsen. Kölner-Pinterne spidser sædvanlig stærkere til opefter end Siegburgs, der er slankere og elegantere; endnu et Kende- tegn for dem har Falke fundet deri, at de Maal, de holdt, som Begel u angivne indvendig ved Hjælp af tre fremspringende Knopper, der deler deres Højde i fire Dele. Sluttelig maa nævnes, at Værkstederne i Köln ogsaa excellerede i Laag-Krus i Form af Dyr, navnlig Ugler. Ved Rhinen kaldtes Krus- eller Kandebagerne »Eulner«, »Euler« eller »Ulner«, og