Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 216. Krus med Kærlighedsbrønd.
Tilskrevet Eigelstein-Værkstedet.
Köln-Frechen, ca. 1560—70. tidligere
i Samlingen Oppenheim.
en Tradition have haft i EIGELSTEIN. Som Hovedværker herfra
nævnes nogle store Schneller med tre ornamentale Fyldinger paa Høj-
kant, i hvis Midte er anbragt et Rundbilled med et Hoved eller med en
allegorisk Halvfigur. Beslægtede med Stykker af denne sjældne Art
(Exempter bl. a. i Kunstgewerbemuse-
um i Köln) er nogle endnu sjældnere
tresidede eller firsidede Tudekander
(Fig. 215), Feltflasker og Krus med
lignende Dekoration, og af et Stykke
blandt disse, en Feltflaske med Lucretia
og Judith samt Aarstallet 1569 i Museet
i Sèvres, har man sluttet, at endnu en
Gruppe store Schneller med allegoriske
Kvindefigurer efter Peter Flötner eller
med et Kærlighedspar ved Brønden
(Fig. 216) og Fremstillinger af Judith
og Esther er af samme Familj e. Sidst-
nævnte Schnelle bærer Aarstallet 1566.
Ved den Tid var Eigelstein-Værkstedet
forlagt til FRECHEN, og ogsaa af den
Grund er det for det 16de Aarhundreds
Stentøjs Vedkommende i de fleste Til-
fælde vanskeligt at afgøre, hvad der er
fra Frechen, og hvad der er fra selve
Köln.
Naar Talen derimod er om senere
Stykker, er der i saa Henseende ingen
Vanskeligheder, thi kun i Frechen be-
stod Stentøjsindustrien ud over Aar
1600. Herfra hidrører »Skæggemænd«
(Fig. 217) med stiliseret-grimaceret Maske og uden anden Dekoration
iøvrig end tre ovale eller runde Relieffer med Vaaben som Kölns,
Amsterdams, Jiillich-Cleve-Berg’s, Englands, eller med Rosetter og
dygtig udførte Hoveder. Herfra stammer ogsaa store bugede Kander,
Paa hvis koparrede Brunglasur blaa Pletter er fordelte ret vilkaarligt.
Helt ind i det 18de Aarhundred holdt denne Fabrikation sig, men i
bedste Fald havde den ved hin Tid bevaret sin smukke kastanjebrune
Glasur; kunstnerisk var den uden Betydning.
Som Fællestegn for hele Gruppen Köln-Frechen kan angives følgende:
Skærven har graa Brudflade og tegner sig graa ogsaa dér, hvor Brun-
glasuren slipper. Der forekommer Stykker, som er helt graa eller gullige;