Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

190 Fig. 215. Trekantet brun Kande. Eigel- stein-Værkstedet, Köln-Frechen, ca. 1560—70. Tidl. i Saml. Oppenheim. bedst kendte hører Pinter med tre Landsknægte, tre Planetguder, Synde- faldet (Fig. 213), tre nøgne Børn, der bærer Vaaben, Musikinstrumenter m. m. Sjældnere møder man en Schnelle med »Justitia«, »Temperantia« og »Fortitude«, eller med St. Georg med Dragen, Paris Dom, Lazarus, — alt eller næsten alt efter Kobberstik af »Kleinmeister«ne fra Tiden. Dels af disses Stik, dels af Stilen og Dragterne i Figurerne og Motiverne i Ornament- erne, der ofte synes laante fra Quentel’s Modelbog (Köln 1527), har Falke slut- tet, at Værkstedet i Maximinenstrasse har haft sin Glanstid fra 1520 -1540. Værkstedet i Komoedienstrasse er efter samme Forfatter yngre. Dets Virksom- hed falder i 2den Halvdel af det 16de Aarhundred, men synes ikke at have været nær saa omfattende som Virk- somheden i Maximinenstrasse. En af dets kurante Artikler var kugleformede »Bartmänner« med en næsten firkantet Maske paa Halsen, paa Korpus en smal Frise med Ornamenter, over og under denne en Række Rundbilleder, som er adskilte ved op- eller nedadvendte Akanthusblade. Ligesom Frechen har gjort ganske lignende »Bartmänner«, blot med den Forskel, at et eller andet Fyndord som »Drink und est, got nit vergest« (Fig. 211) her er traadt i Stedet for Ornamenterne i Frisen (et smukt Exempel i Chr. Langaards Samling, Kat. Nr. 88), saaledes har andre af Frechens og ogsaa af Maximinenstrasses Former og Forsiringsmaader saa megen Lighed med Komoedienstrasses, at disse ikke kan skælnes fra de andre. Endnu en Type har man dog troet at kunne henføre til det sidstnævnte Værksted. Det er en kugle- formet »Skæggemand« (Fig. 214), der er tæt dækket med Bosetter ellei med drueklasseformede Nopper i Relief. Ved et l ilfælde er Navnet paa Indehaveren af Værkstedet blevet bevaret. Han kaldte sig »Krucken- bächer Hermann Wollters« og har snurrig nok reddet sit Navn fra For- glemmelse ved at stifte Gæld og derved faa det bogført i Arkiverne. Et tredie Værksted og kunstnerisk det betydeligste skal Köln ifølge