Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
hængige af al anden Keramik, er en kunstnerisk Præstation, som i
sin Art maaske tør kaldes uden Lige i hele Keramikens Historie.
Om det ældste rhinske Stentøj stammer fra Siegburg eller fra KÖLN
og det nærliggende FRECHEN lader sig ikke afgøre. Men iflg. Falke
gik der forud for det kunst-
neriske Opsving i Siegburgs
Frembringelser et forbereden-
de Arbejde i Köln-Frechen,
som blev bestemmende for
Siegburgs Produktion. Store
Skærvefund, som er gjorte
dels i Komoedienstrasse, dels
i Maximinenstrasse i Köln har
oplyst, at Byen dér havde et
Par af sine største og vigtig-
ste Stentøj sværksteder i Re-
naissancens Tid.
De rigeste Fund er gjorte i
Maximinenstrasse. En typisk
Forsiring af Stentøjet herfra
er de oprindelig gothiske Ege-
grene og Rosenranker (Fig.
209), der er pressede i Hul-
former og undertiden anvend-
te i Forbindelse med Figurer,
bl. a. den saakaldte »Wurzel-
Jessi« (Jesu Stamtræ). En Opfindelse af Köln synes ogsaa den langskæg-
gede Maske paa Kanderne eller Krusenes Hals (Fig. 210-211), efter
hvilken de bekendte »Skæggemænd« (»Bartmänner«) er opkaldte, og
som snart blev efterlignet ikke blot i Frechen, men ogsaa i Siegburg og
Raeren. Ejendommelig for Köln er endvidere Anvendelsen af ægformede
Bukler i Række eller Dobbeltrække, ejendommelig ogsaa smaa Rund-
medaljoner med Brystbilleder i antikiserende Stil (Fig. 212), i hvilke
man har Begyndelsen til den figurlige Dekoration af det rhinske Stentøj.
Hvad Kölns Bidrag til denne sidste angaar, omfatter den bibelske, my-
kologiske og allegoriske Billeder, historiske Figurer og Figurer i 1 idens
Dragter. Hele Figurer forekommer ikke paa de bugede Krus, men der-
imod paa de saakaldte »Pinte«’r og »Schnelle«’r, henholdsvis Krus og
høje Kander, der spidser mere eller mindre til opefter. Hvad enten disse
er figurligt eller ornamentalt dekorerede, er de fremstillede ved Hjælp
af tre Matricer med en i sig selv afsluttet Komposition i hver. 1 il de