ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
188 Fig. 213. Syndefaldskrus. Köln, ca. 1540. Samlingen Langaard, Kristiania. meister«’ne og andre. 1 Köln arbejdede man fortrinsvis efter Heinrich Aldegrever; i Siegburg efter Beham og Virgil Solis, Jost Amman og Th. de Bry; i Raeren efter Cornelis Bos, Balth. Sylvius, Adriaen Col- laert, Abraham de Bruyn, Konrad Golzius, idet man tillige i stort Om- fang kopierede Siegburgs Frem- bringelser eller ligefrem arbejd- ede med Matricer fra Siegburg, som formodentlig de. Handels- rejsende i Faget førte med sig. Men selv om man i mangfoldige Tilfælde kan paavise Forbilled- erne. for Forsiringerne paa det rhinske Stentøj, bliver der dog eu Mængde Tilfælde tilbage, i hvilke man maa antage, at Forsiringerne stammer fra de paagældende Værksteder. Og det gælder ikke blot de senere, simplere Varer med indridsede og stemplede Ornamenter, der altid var Pottemagernes egen Opfindelse, men ogsaa tidlige Stykker med paalagte Figurer og Ornamenter i Ung- eller Højrenaissancens ædle Stil. Dog var Forholdet efter alt at dømme det, at kun nogle faa af Pottemagerne paa hver Plads var kunstnerisk anlagte, og at det var dem, der til hver Tid satte deres Præg paa Pladsens Produktion, hvadenten de skar Matricer efter givne Forbilleder eller selv forsøgte sig paa Komposition. Deres Evne til at komponere og deres kunstneriske Kultur i det hele aabenbarer sig iøvrig ikke alene i de forholdsvis faa Stykker uden paaviselige Forbilleder, men ogsaa — og nok saa meget — i hele Rækken af det rhinske Sten- tøjs Former, som uden Tvivl helt og holdent er de kunstnerisk anlagte Pottemageres eget Værk. Otto v. Falke har indlagt sig megen Fortjene- ste ved at pege paa dette Forhold, som hidtil er blevet grundigt mis- kendt. Alt for meget har man ved Bedømmelsen af det rhinske Stentøj lagt Vægten paa dets mere eller mindre rige og skarpe Forsiring med Figurer og Ornamenter og glemt, at den kun i de færreste Tilfælde er original og altid mekanisk overført til Leret. Hvorimod dette Stentøjs som oftest skøntbyggede Former, der er absolut originale, skabte uaf-