Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

198 Om en af Slægten, Peter Kniitgen, der har mærket sine Modeller PK, vides det, at han gjorde sig skyldig i »zunftwidrige Übergriffe«, idet han ved en Lejlighed udførte flere Varer, end alle de øvrige Siegburg-Mestre tilsammen. Deraf maa man slutte, at han sad i en stor Bedrift. Selv- Fig. 224. Hvid „Schnelle“ med (luder. Af Hans Hilgers. Siegburg, 1585. Museet i Brüssel. Kunstindustrimuseerne i Köln, stændig kunstnerisk Betydning har dog ingen af de Schneller, der bærer hans Bogstaver; for en stor Del er de Efterligninger af Monogrammist- en FT. Anderledes med Christian Kniitgen. Med de Arbejder, man har samlet om hans Navn tegner han sig som Senrenaissancens Hoved- repræsentant i Siegburg, lige rig paa dens arkitektoniske Følelse for Proportioner og Profiler og dens Smag for aandfuldt afbalanceret or- namental Dekoration. Det ældste af hans betegnede Arbejder er en Schnelle fra 1568 med den sovende Noah (Samlingen Hetjens), om hvil- ken en Række ubetegnede Schneller og Figurer kan grupperes, hvilke alle viser, at hans Stil paa et tidligt Stadium var lidt skruet og manjerért. Først tyve Aar senere synes han at have udformet de smukke Snabel- kander, til hvilke hans Navn specielt er knyttet. Hovedstykker af denne Art tilhører Samlingen Hetjens og Brüssel og Berlin. Ejendommelige Fællestræk for hele Gruppen er en Løvemaske under Snabeltuden, en volutformet Bro mellem denne og den cylindriske Hals, et opadstigende indpresset Ornament paa Hanken, et paalagt Ornament paa Over- og Undersiden af Tuden, der er sammensat af to, paa Siderne sammen- fugede Halvdele, endelig en afplattetFod under det ægformede Korpus, hvis Underdel er karveskaarét, medens det omkring Livet har et bredt Bælte af vandretgaaende Forsiringer. Ikke mindst Variationerne af disse sidste giver Christian Knütgens Snabelkander deres forskellige Værd. Pragtstykket af Arten er en Kande i Museet i Köln (tidligere i Samlingen Thevalt) med en fortrinligt komponeret Frise med livligt be- vægede Dyr (Fig. 222).