Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

199 Hvorvidt en Række Skænkekander uden Snabeltud i Chr. Kniitgens Stil i alle eller blot enkelte Tilfælde skyldes ham selv eller Knütgen’erne i Hoehr eller en Siegburger-Mester Hans Hilgers, som strax skal omtales lidt nærmere, er Specialspørgsmaal, som endnu venter paa deres Be- svarelse, og som Pladsen forbyder at behandle her. Herreløst Gods er indtil videre ogsaa de sene tragt- halsede Smaakrus med indpresset eller karveskaaren Dekoration (Fig. 223). En paa to Maæder lidt tvivl- som Individualitet indenfor Sieg- burg er Monogrammisten HH, hvem man er kommen overéns om at iden- tificere med nævnte Hans Hilgers, hvis Navn er kendt fra Arkiverne. Da han hyppigere end nogen anden har signeret sine Arbejder, hører han til de oftest nævnte uden dog at kunne maale sig med de bedste. Snarere repræsenterer han den gen- nemsnitlige Siegburg-Vare. Idet hans betegnede Arbejder (Fig. 224) rækker fra 1569—95 falder de sam- men med Fabrikationens Glanstid, men giver dog kun et noget mat Genskin af den. Han følger til en Begyndelse Monogrammisten FT, senere Anno Knütgen, laver med en vis' Behændighed nye Kombina- Fig 225. Jan Emens: „Schnelle“ med Judith, Esther og Lucretia. Raeren, 1567-68. Louvre. tioner af deres Matricer, men til- fører ikke sit Haandværk nye Former eller Forsiringer. Det samme gælder Monogrammisten LW, hvis største Fortjeneste det sy^e have været, at han i 1575 var den første til at omsætte Hans Sebald Beham’s Bondedans i en Frise, der dog kun i Brudstykker kom Sieg- b«rgs Krus til Gode, medens den i sin Helhed gik over i Raerens og her lejrede store Triumfer. Omkring Aar 1600 begynder Nedgangen i Siegburgs ro u ion, hvis Fysiognomi samtidig forviskes og bliver vanskeligt at skæ ne Hoehrs. Ogsaa uden Svenskestormen 1632 vilde Byen sikkert snar a tabt sin Betydning som Centrum for en særegen Stentøjsindustri.