Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

maatte ligge under ikke blot i Konkurrencen med Westerwald-Værk- stederne, men ogsaa i Konkurrencen med den hvide og malerisk de- korerede Fayence, saa snart denne kom i Brug. Thi den fine plastiske Stil i Siegburgs Stentøj var en Frugt af Renaissancen, som ikke stemte Fig. 226. Jan Emens: Kolossalkande. Raeren, 1568. Nationalmus., München. med Baroktidens Smag. Der blev, som før sagt, i det 17de og 18de Aarhundred gjort gentagne forgæves Forsøg paa at genoplive den gamle Industri i Siegburg. Heldigere varen Pottemager Peter Löwen ich, der i 1830erne havde et Værksted i Byen og dér ved Hjælp af gamle Hulformer og Afstøbninger gav sig til at gen- fremstille de gamle Snabelkander og Schneller. Det lykkedes ham for saa vidt, som hans Frembringelser fandt Vej som gamle til mange Museer og Samlinger, navnlig i Rhinegnene. Senere Tider har dog ikke haft van- skeligt ved at gennemskue dem, da der fattedes deres Fremstiller Stil- sans til at sammenstille de forskel- lige Motiver rigtigt. Desuden var hans Ler mere lysegraat end hvidt med en Tilbøjelighed i Retning af det blaa- lige eller gullige; den rene hvide Vare lykkedes det ham aldrig at opnaa. Farligere Efterligninger er i det 19de Aarhundreds 2den Halvdel bievne udførte i Hoehr, men skal ifølge Falke i Mangel af andre Kendetegn kunne skælnes fra de ægte derved, at Mundingen paa de falske Krus og Kan- der er flad og staar under en ret Vinkel til den indvendige og udven- dige Rand, medens Randene paa de gamle Stykker mødes i en rundet Munding. Selv har vi noteret os følgende Kendetegn paa gammelt »Sieg- burg«: kan være ganske mat, er aldrig skinnende blankt. Heller aldrig helt hvidt, jævnlig ret graat. Den graa gaar ofte over i en terra de Siena-Tone; særlig ofte ses en saadan øverst paa Pinterne. Paa de ældste Stykker har disse brunlige Skjolde hyppig nogen Glans. Medens Siegburgs Stentøj var hvidt og kun undtagelsesvis blaanet