Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

202 man atter sine Forbilleder i Köln, denne Gang i de rigt belagte Styk- ker af den Art, vi kender fra Værkstedet i Maximinenstrasse. Men ikke saa snart var Köln bleven overfløjet af Siegburg, før Pottemagerne i Raeren atter vendte deres Øjne mod denne By, og dér blev de hæn- Fig.228. Jan Emens: Bondedans-Krus. Raeren, 1576. Kunstgewerbemuseum, Köln. gende, indtil der i deres Midte opstod den Kunstner, der med Rette er bleven betegnet som det rhinske Stentøjs stør- ste Mester. Denne Mester var Jan Emens. Hans betegnede Arbejder rækker fra 1568—1594; men hans Modeller overlevede ham; baade i Raeren og West- erwald udnyttedes de ind i det 17de Aarhundred. Hans Mærke (IE - IEM — IAN - ogsaa YAN — EMENS) paa et Stykke er derfor langt fra altid ensbetydende med, at Stykket skyldes ham selv. Det første Arbejde, der kan tilskrives ham personlig, skønt det ikke er betegnet, en stor brun Schnelle fra 1567—68 (Fig. 225) med Fremstillinger af Judith, Esther og Lucretia (Louvre), er en Kopi i større Maalestok og bredere Behandling af en hvid Schnelle fra 1566 fra Anno Knütgens Værksted. Mere end den dekorative Belægning af Krusene og Kanderne med Relieffer synes ved den Tid Tingenes Form at have interesseret Jan Emens. Fra 1568 skriver sig saaledes en Kolossalkande i Na tionalmuseet i München (Fig. 226), i hvilken Dekorationen er ganske underordnet Formen, og i hvilken denne har en Fuld^aarenhed i For- hold og Rejsning, som taaler Sammenligning med græske Vasers. Med Rette regner man i Tyskland saadanne ubelagte Kander af Jan Emens, af hvilke kun faa er kendte, til de fornemste Frembringelser af det tyske Stentøj fra Renaissancetiden. I hvert Fald indtil 1574 vedblev Jan Emens at fremstille saadanne Kander, hvis Skønhed væsentlig beroede