Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

203 paa Virkningen af deres Linjers Silhuetter. Naar han i en Gruppe af samtidig udførte »Bartmänner« og ogsaa i nogle Snabelkander dog frem- deles tog til Takke med fremmede Form-Forbilleder, forklares det maaske af, at han fra 1575 fik en Medbejler i Baldem Mennicken, der noget nær Fie. 229. Blaa Kande med Soldaterfrise af Jan Einens fra 1584. Raeren eller Grenzhausen. Qruitii Kpnsinston-Museuni. var hans Jævnbyrdige som Formskaber, men forholdsvis svag som »Formstecher«, d. v. s. som Forarbejder af Model- len til den paalagte Dekora- tion. Maaske af den Grund kastede Jan Emens sig fra 1576 over denne Side af Fa- brikationen; maaske af anden. Nok er det, at han ogsaa i saa Henseende blev tonean- givende de følgende Tiaar for hele den rhinske Stentøjsin- dustri. Et af hans største og lykke- ligste Indgreb i Stentøjets Formverden var Tilvejebring- elsen af det brede, lodretstaa- ende Bælte omkring Midten af Kandernes Korpus, hvilket han fik nødigt fra det Øjeblik, da en Frise eller Dobbelfrise med Figurer syntes ham den naturlige Form for Dekore- ringen af dette Korpus. De tidligste Exempler herpaa er tre mægtige, omtrent en halv Meter høje Kander med Dobbelfriser, af hvilke den mest imponerende (fra 1576) solgtes paa den Oppenheim’ske Auktion i Berlin (Fig. — )• 1 dens underste og bredeste Frise er fremstillet Kentaurernes og Lapi- thernes Kamp, i den øverste og smallere et Tog af Ryttere, hvis kronede Fører knælende Kvinder bringer Gaver. Selv om Forbillederne for disse Kompositioner ikke hidtil er fundne, tør man nok gaa ud Ira, at Kom- positionerne ikke er Jan Emens egne, thi af mange andre Stykker v det, at han, ligesom de øvrige rhinske Stentøjsmestre (og ligesom de italienske Majolikamalere), tog sit Gods, hvor han fandt det. Men han