Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

204 forstod at tumle sit Gods, at lægge til og trække fra, indtil det formede sig flydende og rythmisk i sin Runde omkring Kanden eller Kruset. Til de bekendteste af hans Typer, der har Navn efter hans Friser, hører »Bondedanskrusene« efter Hans Sebald Beham (Fig. 228), paa hvis »Bauerntanz« hans Opmærksom- hed blev henledet af Monogram- misten LW fra Siegburg, fremdeles »Susanna-Krusene« med den kyske Susannas Historie efter en Kob- berstik-Række af Konrad Golzius, endvidere »Parisurtheil-Krusene« med Fremstillinger af Paris’ Dom frit efter Adriaen Collart, endelig »Soldater-Krusene« (Fig. 229) med enkelte Soldater-Figurer i frise- agtig anordnede Rundbuer. 1 1580’erne undergaar Jan Emens’ Produktion — som man bl. a. kan se det af de sidstnævnte Stykker — en stor Forandring, idet han begynder at ombytte det arvede bruntglaserede Gods det saakaldte »Blauwerk«, d. et lysegraat Ler, som mere mindre blev glaseret med blaat. Til den sirligere og mere smaat- skaarne Stil, der blev hans sidste, synes det finere og lysere Ler at have forekommet ham bedre eg- net end det grovere mørkegraa, han hidtil havde benyttet. Det tidligste betegnede Stykke »Blauwerk« fra hans Haand er en lille linseformet Feltflaske, der bærer et Ægte- skabsvaaben og Aarstallet 1582 (Langaard’ske Samling i Kristiania). Først fra 1587 følger hans Blauwerk Slag i Slag, uden at han dog derfor ganske opgiver det gamle bruntglaserede Gods. Hovedværker af den ny Art med tynd og sparsom Blaamaling er »Josephkanden« i Kölns Kunstgewerbemuseum (Fig. 230) og det arkitektonisk byggede Kolossalkrus fra 1591 med Grev von Manderscheid’s Vaaben i Museet i Trier. I begge disse Arbejder og i flere andre samtidige genfinder man, trods den sirlige Stil i det dekorative, den store Formskaber, som Fig. 230. Jan Einens: Joseph-Kande. Graa og blaa. Raeren, 1587. Kunstgewerbemus., Köln. ned- med v. s. eller