Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

206 af de fuldbaarne Silhuetter, der udmærker hans Krus og Kander, knap tilbage for Jan Emens. Han fulgte aabenbart kun uvillig det af denne givne Exempel m. H. t. at gøre Billedbæltet omkring Kanderne og Krusene lodretstaaende. Han foretrak det elegante ægformede Korpus (Fig. 232) og bevarede selv i sine figurligt dekorerede Styk- ker en svag Bøjning af Billed- bæltets Flade. Deraf jævnlig et beundringsværdigt blødt og rythmisk Forløb i hans Linjer, hvilket er hans væsentligste Adkomst til at fremhæves mel- lem de mange af Navnet Men- nicken, hvem en stor Del af Raerens Stentøj skyldes. Om en Mennicken der alte vides kun, at han i 1583 har betegnet et Krus i Museet i Namur; af Merten Mennicken kendes blot Kopier efter Jan Emens og Baldem Mennicken; aT Jan Mennicken foruden ubetyde- lige Ting kun nogle store Vaab- enkander i Baldems Stil. Bal- dems Søn Jan Baldems Men- nicken, har man lidt mere Grund til at mærke sig. Han tilhørte Tiden omkring 1600, da man allerede lagde mindre Vægt paa den arkitektoniske og monumentale Form og mangfoldiggjorde alle Gesimser og Profiler, idet man samtidig mønstrede alle saadanne med indstemplede Linjer, Ara- besker, Skæl og Palmetter. En af hans Yndlingsf ormer synes at lia ve været en Pinte i stærkt tilspidsende Form af en afskaaren Kegle, en anden en »Keglekande«, som han udviklede af sin Pinte ved at krone denne med et tragtformet Hoved paa en Hals. Til at fylde Mellem- rummene mellem Vaabenskjoldene paa disse Formers store Flader be- tjente han sig med Forkærlighed af en indskaaren og stempeltrykt Vin- ranke, som hans Fader synes at have været den første til at benytte, og som i mange Variationer blev typisk for det blaa Stentøj fra Raerens