Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
senere Tid. Paa mere eller mindre sikkert Grundlag har Falke tilskrevet
Jan Baldems forskellige nye Typer, saaledes nogle Vaabenkander, af
hvilke vi afbilder et Exemplar fra 1598 i Kunstgewerbemuseum i Köln
(Fig. 233) samt de almindelig forekommende »Kurfyrstekrus« med de
7 Kurfyrstevaaben i Rundbuer
under Kurfyrsternes Halvfigur-
er (Fig. 234). Kurfyrstekrus blev
dog ogsaa udførte af andre i
Raeren for ikke at tale om, at
Hovedsædet for deres Produk-
tion var Westerwald. Efter at
Medlemmer af Familjen Men-
nicken var overflyttede til
Grenzhausen i Westerwald, for-
flygtedes Forskellene mellem
den derværende Produktion og
Raerens. Her i denne korte
Oversigt lønner det sig derfor
knap at referere de Forsøg, der
er gjorte paa at navnfæstne de
senere af Raerens Frembringel-
ser. Derimod maa endnu nævnes
en Type, som synes skabt af
Anno Knütgen, optagen af Bal-
dem Mennicken og opdyrket af
hans Efterslægt og dens Sam-
tidige. Det er det saakaldte
»Ringkrus«. Det ældste Rae-
rener-Krus af denne Art, som
*lar et Løvehoved under Münd-
igen og for Enden af Hanken
Fia 233. Brun Vaabenkande fra Jan Baldems
Mennickens Værksted. Raeren, 1598. Kunstge-
werbemuseum, Köln.
samt en Skæggemaske paa Hals-
en> er i Baldem Mennickens enkle Stil. »Dobbelringkruset«, som udvik-
iede sig heraf, tilhører en senere Tid, den begyndende Baroktid, og ud-
mærker sig mere ved Sjældenhed end ved Skønhed.
Ved den Tid, d. v. s. i 1630’erne var Raerens Fabrikation allerede i
hildt Forfald, — formodentlig som Følge af den Fart, Fabrikationen i
Westerwald imidlertid havde taget. Endnu i 2den Halvdel af det 17de
Aarhundred arbejdedes der dog i Værkstederne i Raeren. Men efter
Westerwald’ske og Frechen’ske Forbilleder og uden selvstændig Stil.